Информация о тендере
Udbuddet vedrører tre hovedentreprisekontrakter om anlægsarbejder til etablering af Lynetteholm, entrepriserne E2, E3 og E4. Lynetteholm er en ny ø på ca. 2,8 km2, der skal anlægges i Københavns Havn mellem Nordhavn og Refshaleøen. Lynetteholm skal bl.a. fungere som stormflodssikring af København og nyttiggørelsesanlæg for overskudsjord.
Entreprise E2
Entreprise 2 (”E2") - Nordlig dæmning: Afgravning, transport og deponering af forurenet blødbund i Lynettedepotet, afgravning, transport og indbygning af ren blødbund i Fase 1-bassinet, og opfyldning med sand i afgravningsområde (bundudskiftning). Etablering af nordlig dæmning samt belysning og informationstavler på dæmningen.
Entreprise E3
Entreprise 3 (”E3") – Østlig dæmning: Afgravning, transport og deponering af forurenet blødbund i Lynettedepotet, afgravning, transport og indbygning af ren blødbund i Fase 1-bassinet, og opfyldning med sand i afgravningsområdet (bundudskiftning). Etablering af midlertidig stendæmning, strongpoints og kystfremspring, etablering af østlig dæmning, etablering af beskyttelseskonstruktion over U1-ledning, etablering af pumpestation til udledning af overskudsvand fra Fase 2-området samt belysning og informationstavler på dæmningen.
Entreprise E4
Entreprise 4 (”E4") - Vestlig dæmning: Afgravning, transport og deponering af forurenet blødbund i Lynettedepotet, afgravning transport og indbygning af ren blødbund i Fase 1-bassinet, og opfyldning med sand i afgravningsområdet (bundudskiftning). Etablering af vestlig dæmning. Nedbrydning og tilpasning af eksisterende forhold ved Levantkaj, inkl. uddybning af Kronløbet samt fjernelse af molefyr og opsætning af nyt molefyr, nedbrydning af Trekroners bølgebrydere og indbygning af stenene på vestlig dæmning samt belysning og informationstavler på vestligt hjørne af Lynetteholm, Levantkaj og Nordhavn. Desuden option for etablering af spildevandsledning i dæmningen.