Lai saņemtu informāciju par iepirkumiem e-pastā, piesakieties, spiežot uz "Saņemt iepirkumu informāciju" lapas lejasdaļā!
I forbindelse med tilrettelæggelsen af udbuddet af ryg-gennemlysnings- og navigationsløsning, navigationsutensilier og navigationskompatible implantater til Region Syddanmark, ønskes en forudgående teknisk dialog med interesserede potentielle tilbudsgivere.
Den tekniske dialog består i en høring i forhold til de udarbejdede foreløbige udkast til kravspecifikation, tilbudsliste og øvrige væsentlige betingelser for det kommende udbud af ryg-gennemlysnings- og navigationsløsning, navigationsutensilier og navigationskompatible implantater til Region Syddanmark
Region Syddanmark har udarbejdet et høringsudkast af udbudsmaterialet for ryg-gennemlysnings- og navigationsløsning, navigationsutensilier og navigationskompatible implantater til regionens sygehuse.
Høringsudkastet består af følgende høringsdokumenter:
• Udkast til Kontraktbilag 2 - Kravspecifikation og løsningsbeskrivelse
• Udkast til Kontraktbilag 3 - Tilbudsliste
• Udkast til udbudsbetingelser
• Udkast til kontrakt
Ovenstående høringsdokumenter kan downloades under fanen ”Dokumenter” under "Høring af udkast til udbudsmateriale for ryg-gennemlysnings- og navigationsløsning, navigationsutensilier og navigationskompatible implantater" i regionens elektroniske udbudssystem EU-Supply.
Hvis ovenstående høringsdokumenter indeholder uhensigtsmæssigheder i forhold til
kvaliteten af, prisen på og/eller konkurrencen om de(n) udbudte ryg-gennemlysnings- og navigationsløsning, navigationsutensilier og navigationskompatible implantater, modtager Region Syddanmark meget gerne skriftlige høringssvar fra potentielle leverandører.
Høringssvar bedes fremsendt via EU-Supplys besked-modul med mærket med "Høringssvar ifm.udbud af ryg-gennemlysnings- og navigationsløsning, navigationsutensilier og navigationskompatible implantater i Region Syddanmark”.
Deadline for fremsendelse af høringssvar er torsdag d. 26. januar 2023 kl. 12:00
Høringsvilkår
Region Syddanmark forbeholder sig ret til at ændre i det udarbejdede udkast til udbudsmateriale på baggrund af de indkomne høringssvar forud for selve udbuddet.
Region Syddanmark er dog ikke forpligtiget til at tage højde for de indkomne høringssvar.
Bemærk i øvrigt at de oplysninger, som høringssvarene indeholder, kan være underlagt regler om aktindsigt.