Jammerbugt Kommune ønsker med nærværende annoncering at opnå en fleksibel model for bespisning af Ordregivers visiterede borgere i eget hjem samt beboere på Jammerbugt Kommunes plejecentre.
Jammerbugt Kommuner ønsker et tæt samarbejde med de kommende leverandører omkring større fleksibilitet i menuplanerne, antal leveringer pr. uge, bestillingsproceduren samt samarbejde, vidensdeling og udvikling omkring mere økologi og mindre madspild.
Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der set over hele landet er mere end 60 % af beboerne på plejecentre og i plejebolig, der har synkebesvær, og dysfagi for ældre over 65 år rammer op til 40 % af de ældre beboere. Ordregiver ønsker et samarbejde omkring de faktorer og udfordringer, der er i forbindelse med madservice til ældre, samt samarbejde om at forbedre praksis og dele viden og erfaring.
Annonceringen er opdelt i 2 delaftaler:
Delaftale 1: Produktion, pakning og udbringning af døgnkost, herunder diætkost og specialkost til Jammerbugt Kommunes plejecentre, som for nuværende tæller 9 plejecentre.
Jammerbugt Kommune udbyder produktion og levering af døgnkost for de nuværende 313 plejeboliger, fordelt på 30 forskellige afsnit på i alt 9 plejecentre i Jammerbugt Kommune.
Delaftale 2: Produktion, pakning og udbringning af en visiteret hovedret, herunder visiteret diætkost og specialkost til borgere, bosiddende uden for et plejecenter, som er visiteret til madservice.