Short description
Det efterspurgte IT-system kan overordnet beskrives som et værktøj til løbende redigering og publikation af international NPU. Systemet skal desuden understøtte løbende redigering og publikation af danske NPU-derivater samt af andre nationale NPU-derivater.
Indkøbet omfatter levering af et IT-system til NPU terminologien (LabTerm2) i form af en webapplikation til drift, inklusive al nødvendig dokumentation for at Sundhedsdatastyrelsen (SDS) kan opretholde den daglige drift af terminologien, herunder vedligeholde, videreudvikle og publicere international og dansk NPU-terminologi. Herudover indgår vedligehold, support, videreudvikling samt drift af systemet i anskaffelsen.
NPU-terminologien er en international, engelsksproget terminologi. Den er beregnet til identifikation af undersøgelsesresultater inden for det kliniske laboratorieområde. Den danner grundlag for struktureret elektronisk kommunikation af laboratoriedata på tværs af organisationer og landegrænser.