Anbudsfristen har passerat.
Udbuddet vedrører transition, drift, vedligehold og support samt videreudvikling af systemet OSM samt DKVIES.
OSM (One Stop Moms) håndterer de processer, som er knyttet til momsbetalinger i forbindelse med EU handel med elektroniske tjenesteydelser. Derudover håndterer systemet fordeling af moms (inklusiv et nyt overgangsgebyr), som Danmark har opkrævet på vegne af andre EU-lande, som skal modtage momsen.
DKVIES (EU salg uden moms) håndterer indsamling af oplysninger om EU-virksomheders handel med hinanden, og har til formål at stille de indsamlede oplysninger til rådighed for køberlandets myndigheder og dermed muliggøre EU-landenes kontrol af de momsfritagne vareleverancer. DKVIES modtager således virksomhedernes angivelser (manuelt eller via filoverførsel) vedrørende EU-salg uden moms. Det sker i henhold til reglerne om, at virksomheder der leverer varer eller ydelser til registrerede købere i andre EU-lande, for hver måned skal angive EU-salg uden moms af varer/ydelser.