Opgradering, konvertering og vedligeholdelse af Captia

Information

02 - Meddelande Om Upphandling
Selektivt förfarande
2012-11-19 14:56 (GMT+01:00)
2013-01-30 12:00 (GMT+01:00)

Inköpare

PA Consulting Group A/S PA Consulting Group A/S
Morten Wellendorf Svend Erik Havsager
Tuborg Boulevard 5
2900 Hellerup
Danmark
67404912

Anbudsfristen har passerat.

Kort beskrivning

Ankestyrelsen er en styrelse under Social- og Integrationsministeriet der fungerer som øverste ankeinstans på velfærdsområdet.

Ankestyrelsen er som landets øverste klageinstans og praksiskoordinerende myndighed på velfærdsområdet, en administrativ, domstolslignende myndighed, der træffer afgørelser på det sociale og beskæftigelsesretlige område. Ankestyrelsen leverer herudover sekretariatsbistand til tre selvstændige nævn og et udvalg. Desuden udarbejder styrelsen undersøgelser og statistikker om velfærdsudviklingen til ministerier, politikere, kommuner og offentligheden.

Styrelsen træffer afgørelse i ca. 26.000 klagesager hvert år og fastlægger praksis på landsplan ved blandt andet at offentliggøre principielle afgørelser.

Styrelsen er i 2012 sammenlagt med Familiestyrelsen og består i dag af 300 medarbejdere samt 40 eksterne lægekonsulenter.

Ankestyrelsen benytter ESDH systemet Captia til sagsstyring, arkivering og journalisering.

Den nuværende løsning er for den tidligere Ankestyrelses vedkommende baseret på Captia 3.0 tilføjet en række specifikke tilpasninger og integrationer, mens løsningen for den tidligere Familiestyrelsen er baseret på Captia 4.2, ligeledes tilføjet specifikke tilpasninger og integrationer. Blandt andet er der etableret integration til møde og udvalgssystem baseret på 360 grader fra Software Innovation (Captia 3.0), CPR-registret, MS Office/Outlook, Skanningsklient, AD, frase-database og multiprint. Fjernprint overvejes implementeret.

Ankestyrelsen har således pt. to versioner af Captia, hvor version 3.0 benyttes af ca. 300 medarbejdere og lægekonsulenter mens version 4.2 benyttes af ca. 40 medarbejdere fra den tidligere Familiestyrelse.

Ankestyrelsen ønsker at opgradere data fra version 3.0 til version 4.5 og efterfølgende konvertere data fra version 4.2 over i samme version 4.5. Opgradering og konvertering skal eventuelt suppleres med adgang til historiske data, i det omfang disse ikke overflyttes til version 4.5.
 
Ud over opgraderingen ønsker Ankestyrelsen bistand til periodeskift fra Captia 4.2 systemet.

Endelig ønsker Ankestyrelsen at indgå en vedligeholdelses- og support aftale på det opgraderede/konverterede system.

Omtrentligt indeholder de nuværende Captia-produktionsdatabaser 60.000 sager (30.000 i version 3.0 (periodeskiftet 31/12 2011) og 30.000 i version 4.2) svarende til 362.000 dokumenter (247.000 i version 3.0 og 115.000 i version 4.2) fordelt ligeligt på indgående og udgående post.

De nuværende Captia-systemer driftsafvikles af Social- og Integrationsministeriets Koncern it-funktion (KIT). Nogle af brugerne (op til 150) har adgang til systemerne gennem Citrix.

Et kommende opgraderet Captia-system forventes driftsafviklet på uændrede vilkår i KIT, idet der dog vil ske en overgang fra fysiske til virtuelle servere.

Mercell Commerce

Del av Mercellgruppen, en av Europas ledande leverantörer av elektroniska upphandlings- och anbudssystem på den professionella marknaden.

Kontakta oss

Klicka här för att gå till vår support

+46 077 144 02 00
Mercell Commerce | Lindhagensgatan 94, 11218 Stockholm, Sverige