Anbudsfristen har passerat.
Roskilde Kommune har i perioden fra 1. april 2010 til og med 30. september 2012 deltaget i det landsdækkende sygedagpengeprojekt ”Det Store Tilbage til Arbejdet-projekt” (TTA), medfinansieret af Forebyggelsesfonden og under forskningsmæssig bevågenhed fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Erfaringerne fra ”Det store TTA-projekt” har været med til at nedbringe antallet af sygedagpengesager i Roskilde Kommune og det er derfor besluttet at videreføre en del af de tiltag, som indgik i TTA-projektet i kommunens eget regi i form af sygedagpengeprojektet Jobfokus.
I Jobfokus foretages en tidlig, tværfaglig og koordinerende afklaring af borgerens ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. Der afholdes individuelle samtaler med henblik på fastholdelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Der ydes støtte og vejledning i at få borgerne tilbage til arbejdspladsen eller til igen at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Der undervises i håndtering af sygdomme og arbejdsliv og der tilbydes træning og afspænding. Selve indsatsen bemandes af sagsbehandlere, fysio- og ergoterapeuter, jobkonsulenter og psykologer. Herudover vil der være tilknyttet speciallæge i psykiatri og arbejdsmedicin, som efterspørges i dette udbud.
Jobfokus er organisatorisk placeret i Roskilde Kommunes Jobcenteret administration.