INTRODUKTION
Virksomheden er placeret i trekantsområdet og beskæftiger sig med rådgivning, udvikling og produktion indenfor
procesventilation og filtrering, til mange forskellige brancher i Europa. Størstedelen af produktionen eksporteres til
udlandet.
OPGAVEBESKRIVELSE
Vi ønsker at øge vores digitale kompetencer og transformere vores salgs-understøttende tilgang, så både egne sælgere
samt partneres sælgere rundt i verden, kan gennemføre møder på en strømlinet måde, der understøtter vores tilgang til
salg gennemføre online møder professionelt.
Vi vil skabe en digital platform, som ud fra slutbrugers behov guider igennem salgsprocessen med behovsafdækning og
produktvalg.
Gennem digitalisering at starte på at opsamle flere kundedata og dermed blive bedre klædt på til fremtiden.
KRAVSPECIFIKATION
Leverandøren skal:
- Have dokumenteret erfaring med den digitale, dialogbaserede salgsprocess.
- Have dokumenteret erfaring med digitalt salg og markedsføring på BtB.
- Kunne levere en afprøvet digital platform som fundament for opgaveløsning.
MÅL MED OPGAVEN
Målet med forløbet er udarbejdelse af en stærk salgsstrategi baseret på software platform for digitalt salg der indeholder
markedsbaseret analyse af salgsprocessen. Det er vigtigt, at der i processen overdrages kompetencer til virksomhedens
ledelse og medarbejdere, så disse selv bliver i stand til løbende at ændre/tilpasse strategier og værktøj i forhold til
udviklingen på både markeds- og produktsiden.
ANDRE FORHOLD
Det forventes at leverandøren får hyppigt fysisk fremmøde hos virksomheden under forløbet. På baggrund af de
indkomne tilbud udvælges den/de rette udbyder, som kontaktes senest den 17. marts 2021
FORVENTET START- OG SLUTDATO
Snarest muligt – august 2021
BUDGETRAMME
Indsendte tilbud skal indehold en plan for forløbets afvikling (herunder estimeret tidsforbrug) samt pris herfor. Prisen skal
inkludere forberedelse og transport.
TILBUDSFRIST
Mandag den 15. marts 2021
KONTAKTPERSON
Projektleder Lars Almind Knudsen, MARLOG
Tilbud sendes til: lak@marlog.dk