Tilldelningsinformation
Det Danske Klasselotteri A/S (herefter "Ordregiver") har et løbende behov for reklamebureauydelser i forbindelse med store såvel som små brandingtiltag samt mere taktiske kampagner, dækkende alt fra strategisk kommunikationsrådgivning og konceptudvikling til endelig kampagneeksekvering og produktion af materialer på tværs af platforme og kanaler.
På denne baggrund ønsker Ordregiver at indgå en rammeaftale med ét bureau om varetagelsen af reklamebureauydelserne, som med afsæt i Ordregivers grundfortælling skal være i stand til at udvikle kampagnestrategi på tværs af brandingkampagner og taktiske tiltag, kreative koncepter og visuelle universer. Dette skal være med til at bære kommunikationen i en kommerciel relancering af Ordregiver, der forventes lanceret i første kvartal af 2021.