Status: Udbuddet annulleres og går om for at sikre den ønskede konkurrence
SKI har besluttet at annullere 50.61 Byggevarer, og lade udbuddet gå om. Det skyldes, at vi i forbindelse med evalueringen af de indkomne tilbud desværre har kunnet konstatere, at der var for mange fejl i tilbuddene. Dermed opnår vi ikke den ønskede konkurrence om aftalen.
Vi forventer at kunne genudbyde aftalen medio februar 2019, hvor tilbudsgiverne har mulighed for at revidere deres tilbud.
Den nye tidsplan for 50.61 Byggevarer
På nuværende tidspunkt forventer vi, at annulleringen betyder, at aftalen bliver yderligere forsinket.
Aftalen forventes dermed først at træde i kraft ultimo juni 2019.
Kort om aftalen
Den forpligtende aftale 50.61 Byggevarer skal sammen med den forpligtende aftale 50.62 Værktøj, befæstelse, VVS og lyskilder dække din organisations behov for varer til vedligeholdelsesopgaver uanset, om det er de tekniske afdelinger eller børnehaven, der skal have løst en opgave.
Sortimentet på denne aftale omfatter de fleste af de traditionelle varegrupper såsom træ, isolering, cement, værktøj, skruer osv.
Det er tanken, at leverandøren skal tilbyde sit samlede sortiment inden for disse varegrupper, hvilket også medfører, at der i et vist omfang vil være produktsammenfald med 50.62. Derfor vil der blive opsat regler for, hvornår den enkelte rammeaftale skal anvendes.
Den forpligtende aftale 50.61 Byggevarer bliver regionsopdelt og kommer til at bestå af fem delaftaler:
- Delaftale 1: Region Nordjylland
- Delaftale 2: Region Midtjylland
- Delaftale 3: Region Syddanmark
- Delaftale 4: Region Hovedstaden
- Delaftale 5: Region Sjælland
Aftalen bygges op, så den enkelte tilsluttede organisation får én primær leverandør og nogle sekundære leverandører rangeret i en kaskade (dvs. 2-4 leverandører pr. delaftale).
Der tages højde for dobbeltforpligtelse
I det endelige udbudsmateriale indarbejder vi (bilag VIII – Retningslinjer for kundens tildeling) et afsnit, som sikrer, at man har mulighed for at have to aftaler med samme produkter, og at der er retningslinjer for forpligtelsen på disse aftaler. Dermed undgår tilsluttede organisationer at blive ramt af en evt. dobbelt forpligtelse.
Ændringer til det oprindelige udbud som følge af dialogen med markedet efter annullering i juni 2018
Efter annulleringen af udbuddet i juni 2018 har vi været i dialog med de potentielle leverandører for at afdække, om der var noget grundlæggende ved udbuddet, der afholdte dem fra at byde.
De input, der kom i dialogen med de potentielle leverandører, er drøftet med den kommunale projektgruppe, og der har været enighed om, at der skulle foretages ændringer i udbuddet i forhold til: leveringsgebyr, muligheden for e-katalog, muligheden for webshop, antal salgssteder og antallet af enheder, som leverandøren skal oprette.
Udover ændringerne ovennævnte, har vi også ændret leveringsvilkårene for Bornholm, så de er de samme som for øvrige ikke-brofaste øer.
Forventet ikrafttrædelse
Vi forventer, at aftalen træder i kraft ultimo juni 2019.
Ikke-kommunale organisationer har mulighed for at tilslutte sig aftalen, efter den er trådt i kraft og 18 mdr. frem.
Projektgruppen
Den kommunale projektgruppe består af faglige repræsentanter fra:
- Frederikssund Kommune, Helsingør Kommune (IN: Indkøbsfællesskab Nordsjælland)
- Middelfart Kommune, Odense Kommune (KomUdbud)
- Varde Kommune, Vejen Kommune (Sydjysk Kommuneindkøb)
- Faaborg-Midtfyn Kommune (Fællesindkøb Fyn)
- Køge Kommune, Roskilde Kommune (FUS: Fællesudbud Sjælland)
- Gentofte Kommune (Spar 5)
- Skive Kommune (Jysk Fællesindkøb)
- Københavns Kommune