Fsb har besluttet at udbyde en rammeaftale om strategisk partnerskab om planlægning, projektering og udførelse af en række renoveringsprojekter, herunder helhedsplaner. Fsb vil indgå kontrakt med én strategisk partner. Udbuddet gennemføres som et udbud med forhandling i henhold til udbudsloven, hvilket indebærer, at kun prækvalificerede tilbudsgivere har mulighed for at afgive tilbud. Informationsmøde afholdes den 20.8.2018, kl. 15:00-16:30 på Rådhuspladsen 59, København V, hvor der vil blive givet en supplerende præsentation af udbuddet og være adgang til at stille spørgsmål. Tilmelding til informationsmødet bedes ske til fsb's sekretariat,
dbj@fsb.dk senest den fredag, den 17.8.2018.