Информация о тендере
Med programmet ”Generation 2030” vil Nordisk Ministerråd (NMR) styrke indsatsen omkring Bæredygtigt forbrug og produktion og løfte det op til politisk diskussion i Norden, både i den generelle samfundsdebat, samt specifikt indenfor rammen af NMR i flere af de forskellige ministerråd eller embedsmandskomitéer, for derved at accelerere opnåelsen af bæredygtigt forbrug og produktion i Norden. I denne sammenhæng er det vigtigt at definere eventuelle mangler i den nuværende nordiske indsats. Derfor ønsker NMR nu at igangsætte en analyse af hvordan sitauationen ser ud i Norden når det gælder tematikken bæredygtigt forbrug og produktion, med tilhørende anbefalinger til den videre prioritering i indsatserne på området inden for nordisk samarbejde.
Opgaven der sættes i udbud gælder udførelsen af en Nordisk SDG12 analyse. Analysen forventes lanceret som en kort rapport til High-Level Political Forum i New York City i juli 2018, samt præsenteret på diverse arenaer i Norden. I de følgende afsnit beskrives baggrunden for behovet af en analyse samt yderligere specificering af det ønskede indhold i analysen.