Информация о тендере
Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen er kendetegnet ved en række psykiske og sociale problematikker i voksenlivet. Blandt de hyppigst forekommende senfølger nævnes posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), angst og depression. Herudover nævnes lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop, seksualitet og den generelle sundhedstilstand, spiseforstyrrelser, misbrug samt selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd. Herudover kan der være problemer relateret til grænsesætning, empati og med at agere i nære relationer.
Henvendelser til VISO vedrørende borgere med senfølger efter seksuelle overgreb kommer oftest fra borgere, der har været udsat for seksuelle overgreb fra en nær relation og ønsker rådgivning i forhold til at tackle de psykiske, og sociale problemstillinger, der følger af overgrebene. Henvendelser kan desuden komme fra fagfolk, der fx ønsker rådgivning om, hvordan de bedst kan støtte borgere, der lider af senfølger efter seksuelle overgreb.