Информация о тендере
Angst er kendetegnet ved en følelse af frygt, anspændthed og uro. Der kan forekomme tvangsmæssig adfærd som fx OCD og Hoarding Disorder. Depression (unipolar) er kendetegnet ved en markant, vedvarende følelse af tristhed, håbløshed og handlingslammelse. Under depression hører også bipolar affektiv lidelse. Personlighedsforstyrrelse dækker fx borderline, dyssocial personlighedsstruktur og karakterafvigelser. Forandret virkelighedsopfattelse dækker fx skizoide/psykotiske tilstande. Stressbelastning dækker et spektrum af belastende tilstande, hvoraf PTSD er den hyppigst forekommende i VISO fx hos veteraner og traumatiserede flygtninge. Henvendelser til VISO vedr. borgere med angst, depression mv. vil i de fleste tilfælde omhandle specialrådgivning relateret til borgerens adfærd. Fx. udadreagerende adfærd, misbrug og isolation. Der kan endvidere være behov for specialrådgivning vedr. hvordan støtte- og kontaktpersoner bedst kan skabe kontakt og yde støtte til borgeren.