Информация о тендере
Opmærksomhedsforstyrrelse (herunder ADHD) er en dysfunktion eller nedsat funktion i hjernen, der typisk involverer vanskeligheder med koncentration, opmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet. Opmærksomhedsforstyrrelse vil ofte udvikle sig og ændre karakter over et livsforløb. Med få undtagelser, vil voksne med opmærksomhedsforstyrrelse, have haft betydelige vanskeligheder i deres barn- og ungdom, men måden vanskelighederne kommer til udtryk, vil ofte have ændret sig. Ligeledes kan den enkeltes vanskeligheder vise sig forskelligt efter kontekst, og problemerne kan ændre karakter og sværhedsgrad afhængigt af de vilkår og de konkrete situationer, personen befinder sig i. Eksempler på, hvad der kan rådgives om i en VISO-opgave er: Rådgivning til borger, pårørende og fagpersoner om opmærksomhedsforstyrrelse og om komplekse personlige, psykiske og sociale følgevirkninger opstået i sammenhæng med eller som følge af opmærksomhedsforstyrrelsen – fx stressbelastning, stresshåndtering.