Delaftale 2 vedrører VIP-Loungen og udføres for Herning Blue
Fox. Vip-Loungen udskilles fra den resterende del af Herning Isstadion i en
selvstændig ejerlejlighed, som Totalentreprenøren bliver ejer af.
Totalentreprenøren skal købe byggefeltet til
VIP-Loungen af Fonden for Herning Isstadion for 500 kr. ekskl. moms pr. m2.
Købesummen fastlægges endeligt efter byggeriets færdiggørelse ved opmåling.
Købesummen deponeres ved overtagelsesdagen.
Som en del af udbuddet forpligter Totalentreprenøren sig til
at udleje VIP-Loungen til Herning Blue Fox i 30 år på de vilkår, som er opstillet
i lejekontrakten.
Totalentreprenøren bliver kompenseret ved årlige
huslejebetalinger, som efter 10 år reguleres årligt med ændringen i
nettoprisindekset. Der vil ikke blive udarbejdet en rateplan for betaling i
løbet af udførelsesperioden. Alle totalentreprenørens omkostninger i
forbindelse med VIP-Loungen skal være indeholdt; herunder et beløb til
forrentning af investeringen samt risiko.