Herning Kommune har besluttet at det i 2015 igen skal være muligt for kommunens medarbejdere, at få personalegoder via bruttolønsordningen. Kommunen ønsker derfor at etablere en rammeaftale, under hvilken der kan købes diverse personalegoder.
Udbuddet er delt op i 3 delaftaler:
Delaftale 1 – Smartphones med abonnement
Delaftale 2 – Tablets
Delaftale 3 – Bredbånd
Ordregiver har ca. 6.000 ansatte. Disse vil i løbet af oktober/november måned få mulighed for at bestille de af aftalen omfattede produkter.
Med udbuddet etableres der et samarbejde med én leverandør for hver delaftale, som vil have eneretten til at tilbyde Ordregivers ansatte smartphones, tablets og bredbånd som personalegode.
For det fulde overblik over de enkelte produkter, henvises der til en portal, hvor medarbejderen kan se priser med og uden skattefordel.
Det forventede antal bestilte enheder pr. delaftale:
Delaftale 1, Smartphones: 150-200 stk.
Delaftale 2, Tablets: 150-200 stk.
Delaftale 3, Bredbånd: 20-50 stk.