Nordsjællands Park og Vej er et § 60-fællesskab, som byrådene i
Helsingør og Fredensborg ved indgåelse af en samarbejdsaftale har
oprettet med virkning fra 1. januar 2014.
Formålet med
oprettelsen af Nordsjællands Park og Vej er at løse de til selskabet
henlagte driftsopgaver bedst mulige til gavn for borgerne i Helsingør
og Fredensborg, indenfor de rammer som besluttes af de to byråd. Vedligeholdelsen af færdselsarealerne i Helsingør og
Fredensborg Kommuner indebærer som én af flere driftsopgaver en forpligtelse
til at tømme vejbrønde.
Den udbudte opgave vedrører tømning af estimeret 12.000 vejbrønde i
Helsingør Kommune og
estimeret 7.000 vejbrønde i Fredensborg Kommune. De
to nordsjællandske kommuner støder op til hinanden, og afledt af den
fælles kommunegrænse er det offentlige vejnet i Helsingør og Fredensborg
kommuner i vid udstrækning forbundet.
Tømning af
vejbrønde er begrundet i at undgå disses tilstopning, hvorved vand på vejarealerne
hindres i en hurtig bortledning. Tømning af vejbrønde er derfor
begrundet i dels trafiksikkerhed, dels at vandet ikke afledes til
grundejerne med risiko for skade til følge. Dertil kommer, at
regelmæssig tømning af vejbrønde er med til at sikre, at brøndene
kontrolleres og vedligeholdes.