Udbuddet er gældende for alle forvaltninger, afdelinger og institutioner, der ejes af udbyder, eller som modtager driftstilskud på mere end 50 %, samt evt. ikke-kommunale institutioner der er tilsluttet kommunes indkøbsordning, og omfatter levering af tolkebistand.
Døvetolkning er ikke omfattet af de udbudte ydelser.
Det samlede forbrug af ydelser omfattet af udbuddet udgjorde for 2010 cirka 2 mio. danske kr. ekskl. moms. Der er alene tale om et skøn, som ikke er bindende for udbyder.
Leverandøren forpligter sig til at levere tolkebistand til alle forvaltninger, afdelinger og institutioner i de 4 kommuner. Leveringen af tolkningerne sker på de sprog, de 4 kommuner løbende har behov for. Dette gør sig også gældende ved nye sprog.
Leveringen af tolkningen sker mundtligt og skriftligt, herunder ved videotolkning, personligt fremmøde og telefonisk.
De udbudte ydelser omfatter tolkebistand ved samtaler:
- På kommunen og dennes institutioner
- På praktikpladser
- Ved hjemmebesøg
- Ved behandlinger
samt skriftlige oversættelser.
Tolke anvendes primært på beskæftigelses- og integrationsområdet, undervisningsområdet, daginstitutionsområdet samt social- og sundhedsområdet.
Procedure:
For at deltage i opgaven indsættes dette link i din internet browser:
http://permalink.mercell.com/30880569.aspx
Her tilmelder du dig opgaven ved at trykke på ikonet foroven: ”Meld din interesse”. Såfremt du ikke er licenshaver hos Mercell Danmark A/S skal du udfylde en registrering af dit firma. Denne registrering er nødvendig for videre deltagelse og er uden omkostninger.
Efter du har meldt din interesse skal du oprettes i Mercell – dette sker indenfor normal arbejdstid og er ikke en automatisk proces. Herefter modtager du login koder til www.mercell.dk . Når du er logget ind skal du trykke på ”My Mercell” for at se/downloade alle informationer.