Информация о тендере
Under kontrakten skal der leveres et vedligeholdelsessystem, som skal fungere på tværs af hele SONFOR – dvs. inden for alle SONFORs forretningsområder. I dag er forretningsområderne vand- og varmeforsyning, behandling af spildevand samt anlæg til affalds- og genbrugshåndtering. Skulle der med tiden komme flere forretningsområder til, eksempelvis produktion af el, vil systemet tillige skulle kunne understøtte vedligeholdelse af produktionsanlæg under disse.
Løsningen skal ikke dække distributionsnettet, dvs. vedligehold af vand-, varme- og spildevandledninger skal ikke være omfattet af løsningen. Bygværker hørende til distributionsnettet er omfattet, f.eks. trykforøgerstationer, pumpestationer, ristebygværker og lignende. Boringer er ligeledes omfattet.