Информация о тендере
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) udbyder én rammeaftale vedrørende indkøb og vedligeholdelse af forskellige typer dieselgaffeltrucks, el-gaffeltrucks, håndløftevogne, palletrucks, gaffelstablere og reachtrucks til Forsvaret og øvrige enheder under Forsvarsministeriet (herefter Forsvaret).Forsvaret har behov for forskellige typer af dieselgaffeltrucks, el-gaffeltrucks, håndløftevogne, palletrucks, gaffelstablere og reachtrucks til håndtering af gods i forskellig størrelse og form. Maskinerne anvendes på depoter, kaserner, flåde- og flyvestationer, der er beliggende i Danmark, herunder på ikke-brofaste øer (primært Bornholm) og Færøerne. En del depoter ligger langt fra befærdede veje og bebyggelser, men de er tilgængelige via fastbanet vej med almindelig bil eller varevogn. Se yderligere i pkt. II.2.4) nedenfor.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) udbyder én rammeaftale vedrørende indkøb og vedligeholdelse af forskellige typer dieselgaffeltrucks, el-gaffeltrucks, håndløftevogne, palletrucks, gaffelstablere, firevejstrucks og reachtrucks til Forsvaret og øvrige enheder under Forsvarsministeriet (herefter Forsvaret). Maskinerne kan købes med forskelligt tilhørende udstyr, der i udbudsmaterialet er omtalt som "løst udstyr" og "fast udstyr". Rammeaftalen omfatter indkøb af nye og brugte maskiner samt service og vedligeholdelse af nye og eksisterende maskiner. Rammeaftalen omfatter også udlån af maskiner til FMI med henblik på afprøvning af maskinen forud for bestillingen heraf. Rammeaftalen omfatter også indkøb af reservedele. FMI har i den forbindelse specificeret et repræsentativt udsnit af de reservedele og det tilbehør, som der forventes at blive behov for at anskaffe under rammeaftalen. FMI ønsker dog med rammeaftalen også at kunne købe andre reservedele og andet tilbehør, der måtte blive nødvendigt i rammeaftalens løbetid, jf. nærmere aftalens punkt 4.2. Aftalen omfatter også træning og undervisning af Forsvarets personel i udførelse af lovpligtige sikkerheds-og hovedeftersyn. For indkøb af brugte maskiner indeholder rammeaftalen nogle særlige betingelser.
Serviceydelserne, som leverandøren skal levere, omfatter blandt andet almindelige reparationer, akutreparationer, montering af udstyr, samt hoved- og sikkerhedseftersyn. Serviceydelserne skal foretages på de maskiner, der indkøbes under rammeaftalen samt på Forsvarets eksisterende maskiner. Forsvaret har på nuværende tidspunkt maskiner af en lang række forskellige fabrikater og typer udstyret på vidt forskellig vis. Forsvarets nuværende flåde består af estimeret 900 maskiner med en løftekapacitet fra 500 kg til 28 000 kg. Maskinerne er manuelle, el- eller dieseldrevne.
Forsvaret har et løbende behov for udskiftning af udtjente maskiner samt for udbygning af flåden af dieselgaffeltrucks, el-gaffeltrucks, håndløftevogne, palletrucks, gaffelstablere, firevejstrucks og reachtrucks. FMI ønsker derfor en rammeaftale, som skal sikre mulighed for anskaffelse af et bredt sortiment af nye og brugte maskiner.
Det bemærkes, at FMI i forbindelse med udbudsproceduren vil gennemføre en brugertest på udvalgte maskiner. Se nærmere i dokumentet "Supplerende oplysninger til udbudsbekendtgørelsen" samt Bilag 4 til udbudsbetingelserne.