Aabenraa Kommune udbyder hermed et erhvervsareal på Egelund i Aabenraa offentligt til salg. Arealet er beliggende på del af matr. nr. 392 Rise-Hjarup, Rise og udgør ca. 4.800 m2. En mindre del af arealet er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og må ikke bebygges eller ændres. Arealet udbydes offentligt til salg til en mindstepris ekskl. kloaktilslutningsbidrag på 100 kr./m2 + moms. Erhvervsarealet er omfattet af lokalplan M55. Alle interne byggemodningsomkostninger på det købte areal afholdes af køber. Ud over købesummen afholder køber selv tilslutningsbidrag til el-, vand-, kloak- og varmeforsyningen samt alle interne byggemodningsomkostninger på arealet. Derudover afholder køber selv alle omkostninger i forbindelse med handlen, herunder udgifter til landinspektør for udstykning samt til rådgiver/advokat for udarbejdelse og tinglysning af skøde. Køber betaler tillige alle registreringsafgifter i forbindelse med tinglysning. Salget er omfattet af Aabenraa Kommunes generelle salgsbetingelser ved salg af erhvervsarealer, gældende fra den 1. september 2021. Salg sker efter bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme. Udbudsmateriale indeholdende salgsbetingelser, kortbilag og tilbudsblanket skal rekvireres ved henvendelse til Aabenraa Kommune, Grundsalg på tlf.: 73767010 eller på mail til eka@aabenraa.dk. Tilbudsblanket indeholdende købstilbud skal fremsendes i lukket kuvert mærket ”Erhvervsareal på Egelund” og være Aabenraa Kommune, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa i hænde senest fredag den 30. september 2022 kl. 12.00. Købstilbuddet skal være skriftligt og angive et fast beløb. Tilbudsgiver er ikke afskåret fra at angive et højere købstilbud end den fastsatte pris. Der gøres udtrykkelig opmærksom på, at Aabenraa Kommune ikke er forpligtiget til at sælge arealet og forbeholder sig ret til at forkaste alle indkomne købstilbud samt at optage forhandlinger med tilbudsgiverne under de betingelser, der er fastsat i vejledningen i udbudsbekendtgørelsen.
Se udbuddet her