Информация о тендере
I september 2021 er det blevet politisk besluttet, at Grønnevang Skolens afdeling beliggende på Jespervej i Hillerød skal PCB- og skimmel saneres samt, at der skal udføres udvalgte arbejder på klimaskærmen, herunder udskiftning af tag. Der er på nuværende tidspunkt ikke afsat budget til en helhedsrenovering eller øvrig modernisering af skolen.
Målet med arbejdet er, at Grønnevang Skolens afdeling på Jespervej kan have et sundt indeklima. Samtidigt er det et politisk ønske i de kommende år at arbejde med både vedligeholdelse af bygningerne, og med perspektivet om en helhedsplan for at forbedre de faglige læringsmiljøer og skabe en mere moderne skole til lokalsamfundets børn.
Derfor indeholder dette udbud ligeledes beskrivelser af eventuel yderligere bygherrerådgivning i forbindelse med mindre ændringer af bygningerne, hvis det skulle blive nødvendigt. Det kunne være et inventarprojekt, modernisering af faglokaler, tilpasning af ventilation, øvrig renovering af klimaskærm ol.