Информация о тендере
Hermed udbydes rammeaftale omfattende levering af vejsalt til glatførebekæmpelse i perioden 15. november 2008 til 30. april 2010, med option på forlængelse i yderligere ét år til Holbæk og Lejre Kommune. Der indgås én rammeaftale for levering af stensalt.
Vejsalt skal kunne leveres i mængde og tid, der opfylder ordregiveres behov. Behovet er afhængigt af vinteren, og ligger normalt mellem 4.000 ton 7.000 ton for en vintersæson. Vejsalt skal leveres dels ved en sommerleverance i perioden fra 1. august til 31. oktober (for 2008 er der ingen sommerleverance), og dels ved løbende vinterleverancer – bestående af flere delleverancer – i perioden fra 1. november til 30. april.
Vejsalt skal leveres i løs vægt på 2 saltdepoter i Lejre Kommune og 3 saltdepoter i Holbæk Kommune. Saltdepoterne er fordelt over ’’ordregivers geografiske område’’.
Ordregiver er:
Lejre Kommune Teknisk Drift Horseager 6, Hvalsø 4330 Hvalsø Att. Henrik Bech Hjortbøl, hehj@lejre.dk
Holbæk Kommune Vej & Park Parallelvej 52 4300 Holbæk Att: Arne B. Nielsen, abn@holb.dk
Leverancerne koordineres af: Henrik Bech Hjortbøl (Lejre Kommune) Arne B. Nielsen (Holbæk Kommune). Alt tilbudsgivning og kommunikation skal foregå gennem Mercell Sourcingservice.