Информация о тендере
Kerteminde Forsyning – Spildevand A/S er i gang med at udføre deres strategiplan, hvor hele kommunen over tid skal separatkloakeres og på sigt have alt spildevandet samlet på renseanlægget i Kerteminde.
I den forbindelse skal landsbyen Mesinge, som i dag er fælleskloakeret nu separatkloakeres.
Tilbudsindhentningen vedrører udbud af hovedentreprisekontrakten ifm. alle arbejder, der er forbundet med etableringen af det separatkloakerede system i Mesinge.
Separatkloakeringen omfatter 183 ejendomme over et ca. 30 ha opland.
Projektet inddeles i 3 etaper ifm. udførelsen. Etaperne inddeles i syd, centrum og nord. Etape 2 og 3 udbydes som optioner, der er obligatoriske for tilbudsgiver at byde på, men som er frivillige for bygherre at udnytte i kontraktperioden. Udnyttelse af optionerne for etape 2 og etape 3 afhænger af bestyrelsens godkendelse af budget til den pågældende option i kontraktperioden.