Delaftale 1: Levering af inde- og udelegetøj til følgende kommuner:
- Hjørring Kommune
- Frederikshavn Kommune
- Jammerbugt Kommune
- Thisted Kommune
- Vesthimmerlands Kommune
- Morsø Kommune
Udbuddets delaftale 1 omfatter inde- og udelegetøj. Legetøjet skal være lærende og udviklende og være konstrueret eller bestemt til legeformål for børn under 14 år.
Udbuddet omfatter
ikke:
- komplette større anlæg og baner
- fastgjort/monteret legepladsudstyr
- faldunderlag og sand til sandkasser
- borde, bænke ol.
- hobbyartikler/beskæftigelsesmaterialer
- spil til konsoller, playstation o.l.
- sportsartikler til organiseret og mere professionel træning
Legetøj indkøbes successivt af kommunernes institutioner og enheder. Institutionerne er meget forskellige hvad angår pædagogik og aktiviteter, og den enkelte institution bestemmer derfor selv, hvilket legetøj der købes.
Ordregiver ønsker at indgå aftale med 3 leverandører på hver delaftale. Ordregiver forbeholder sig ret til at indgå aftale med færre leverandører, hvis der modtages mindre end 3 tilbud.
I aftaleperioden vil de konkrete indkøb foregå ved direkte tildeling ud fra følgende model:
- Disponenten opgør sit behov for produkter. Behovet kan bestå af ét eller flere produkter.
- Ordren tildeles den leverandør, der kan levere til billigste pris (inkl. evt. fragtgebyr)
- Såfremt der er prislighed, tildeles ordren ud fra disponentens behov for form, farve og funktionalitet