Информация о тендере
Danmarks Medie – og Journalisthøjskole (herefter DMJX) søger pr. 1. september 2020 en ny Kantineoperatør til at drifte skolens kantine og café, som betjener DMJXs studerende og ansatte.
Udbuddet omfatter den totale drift af Kantine og Café, som dagligt betjener fra 200 og op til ca. 500 studerende og ansatte med morgenmad og frokost ugens hverdage.
Antallet af kunder varierer ofte, og Kantineoperatøren skal derfor være klar til at honorere disse udsving.
Desuden leverer Kantinen forplejning til interne og eksterne møder samt arrangementer.
Kantinedriften har karakter af en tjenesteydelse, og den udbydes i medfør af udbudslovens afsnit III om indkøb af sociale og specifikke tjenesteydelser over tærskelværdien og reglerne i light-regimet.
Der vil blive indgået kontrakt med Kantineoperatøren i form af driftsaftale.
Kontrakten løber i 3 år – fra 01. september 2020 til 31. august 2023. Derefter kan den forlænges med 3 x 1 år ad gangen.