Vestkysten skal løftes som samlet destination
I 2018 lancerede de 11 kommuner og tre regioner langs vestkysten en samlet udviklingsplan, der skal gøre Vestkysten til en af Nordeuropas mest eftertragtede kystdestinationer.
Vi støtter fuldt op om udviklingen, der tager afsæt i stedbundne potentialer og skal gavne såvel gæster som dem, der bor og arbejder langs den danske vestkyst.
Derfor har vi afsat i alt 40 mio. kr. til at udvikle og løfte kvaliteten af kystbyer og ikke-kommercielle attraktioner langs den jyske vestkyst. Første skridt er at få udviklet strategisk-fysiske udviklingsplaner, som skal sætte kursen for en sammenhængende udvikling langs Vestkysten med de lokale potentialer som afsæt.
To ansøgningsrunder
Vi uddeler midlerne i Vestkysten viser Vejen gennem to ansøgningsrunder:
Anden ansøgningsrunde
Gennemføres i 2020. Her kan kommunerne søge om støtte til realisering af fysiske projekter i kystbyerne. Også projekter som ikke er støttet i den første ansøgningsrunde kan byde ind her.
Søg støtte
Anden og sidste ansøgningsrunde gennemføres i 2020. I anden runde kan der søges om støtte til realisering af fysiske projekter i kystbyerne. For at opnå støtte, skal projektet være forankret i de 11 vestkystkommuner og overholde Udviklingsplanens seks udviklingsprincipper.
Frist for interessetilkendegivelse for realiseringsprojekter er den 29. april 2020
Ansøgningsfrist for prækvalificerede realiseringsprojekter er den 21. august 2020
Ansøgningsvejledning følger. Spørgsmål kan rettes til sekretariatet i BARK Rådgivning v. Kirstine Cool: vestkysten@b-a-r-k.dk
Wayfinding
Som led i indsatsen ’Vestkysten viser Vejen’ indbydes tværfaglige teams med kompetencer indenfor kommunikation, design og arkitektur til at anmode om prækvalifikation i en parallelkonkurrence om nytænkning af wayfinding på den danske Vestkyst.
Parallelkonkurrencen har til formål at udvikle et nytænkende og ambitiøst greb på wayfinding langs Vestkysten, der skaber oplevelsen af en samlet kystdestination set fra gæstens synsvinkel.
Hvem kan byde ind?
Med invitationen opfordres teams med kompetencer inden for kommunikation, arkitektur, design og teknologi til at anmode om at blive prækvalificeret i parallelkonkurrence om at skabe et samlet greb for wayfinding. Prækvalifikationen gennemføres i en dansk kontekst, men også nordiske eksperter opfordres til at byde ind.
Ansøgningsfrist er den 27. september 2019, og parallelkonkurrencen gennemføres i perioden oktober 2019 - februar 2020.
Hent invitation til prækvalifikation
Der vælges tre teams som skal komme med hver deres kreative bud på løsning af opgaven henover efterår og vinter 2019-2020. I marts 2020 offentliggøres det team, der skal udvikle det endelige koncept, der færdiggøres henover resten af 2020 i nær dialog med Vestkystens mange interessenter.
Projektfakta
PROJEKTPERIODE
2019 - 2022
STØTTEBELØB
40 mio. kr.
KONTAKT
Henrik LundProjektchef
Tilgå udbudsmaterialet her