Ordregiver er Vejdirektoratet.
Entreprisen er benævnt ”Udskiftning af skilteportaler i Københavnsområdet i 2019” og omfatter udskiftning af 6 skilteportaler i Københavnsområdet, herunder nedrivning og bortskaffelse af eksisterende, levering og montering af nye portaler inkl. fundamenter og tilhørende belægningsarbejder samt trafikale foranstaltninger i forbindelse med udførelsen.
Entreprisen er beliggende i Københavns Kommune og Gentofte kommune.
Entrepriser, som udføres sideløbende med nærværende entreprise, fremgår af SAB - Arbejdsplads.
Entreprisen omfatter i hovedtræk udførelse af:
- Indretning, drift og rømning af arbejdsplads
- Kvalitetssikring, miljøledelse, kontrol og dokumentation
- Indhentning af rådighedstilladelse og etablering af trafikomlægninger
- Opbrydning af belægning ved portalfundamenter
- Nedtagning og opbevaring af eksisterende autoværn, hvor dette er nødvendigt
- Nedrivning og bortskaffelse af eksisterende portaler
- Nedbrydning af eksisterende fundamenter for portal 3-5A-110.24, 3-4A-109.53, 14-1-075.13, 13-0-004.43 og 13-0-004.44 til en dybde af 15 cm under terræn
- Nedbrydning af eksisterende fundament ved portal 14-0-087.93 til en dybde af 1 m under terræn
- Ramning af pæle til nye portalfundamenter
- Etablering af ny betonplint på eksisterende bro inkl. iboring og indlimning af armeringsjern i eksisterende brodæk
- Levering og montering af nye portaler inkl. fundamenter
- Levering og montering af nye tavler til skilteportaler
- Udbedring af eventuelle skader på veje omkring portaler, der er forekommet ifm. udførelse af entreprisen
- Reetablering af akrylbelægning på eksisterende bro ved etablering af skilteportal 3-4A-109.53
- Opbygning af eventuel belægning nær portalben efter etablering af nye fundamenter
- Etablering af eftergivelig stander med tavle B15
- Genetablering af eksisterende autoværn
- Etablering af nyt autoværn omkring nye portalben, hvor dette mangler.
Arbejdet skal udføres i perioden november til december 2019.
Tilgå udbudsmaterialet her