Pulje - Arkitektur rejselegater

Информация о тендерe

Not applicable
22.08.2019 15:31 (GMT+02:00)
12.09.2019 0:00 (GMT+02:00)

Информация о покупателе

Kulturstyrelsen Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Дания
26489865

Closing date has passed.

Информация о тендере


* Note: OBS! Puljeteksten er fra forrige ansøgningsrunde. Der kan forekomme ændringer i ansøgningskriterier for ansøgning til fristen 12. september 2019.


Hvem kan søge?

uArkitekter og aktører med væsentlig tilknytning til den danske arkitekturscene kan søge.

Studerende på Arkitektskolen Aarhus, Det Kgl. Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Københavns Universitet landskabsarkitektuddannelsen, Aalborg Universitet, Arkitektur og Design og Danmarks Tekniske Universitet, Bygningsdesign (bachelor, master, kandidat) eller tilsvarende uddannelser i udlandet kan ikke søge. Der ydes desuden ikke støtte til uddannelsesformål.


Rejselegater kan søges af grupper, såvel som enkeltpersoner. Såfremt I er en gruppe, der ønsker at søge et fælles legat, skal der angives en kontaktperson i ansøgningsskemaet, og der skal anføres CVR-nr. Som bilag vedhæftes dels en samlet præsentation af tegnestuen (evt. link til hjemmeside) dels individuelle CV'er.


Udvalgets vil med ordningen grundlæggende opfordre til tværfaglig dialog og inspiration. Udvalget ønsker således ansøgninger fra opsøgende enkeltpersoner og grupper, der på deres rejse ønsker at udforske et givent emne og fordybe sig i en faglig, miljø- eller samfundsmæssig problemstilling.


Hvis du arbejder inden for - eller på tværs af - flere kunstarter, læs mere her. Navne på ansøgere til Statens Kunstfond vil blive offentliggjort på Statens Kunstfonds hjemmeside, www.kunst.dk


Hvad er formålet med ordningen?

Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur ønsker at fremme de kunstneriske dimensioner af arkitektur i Danmark og dansk arkitektur i udlandet. Formålet med ordningen er at understøtte tværfaglig dialog og danske arkitekters muligheder for at udforske den kunstneriske dimension af arkitekturen uden for den hverdagslige sammenhæng.


Rejselegater gives som tilskud til transport og ophold i forbindelse med rejser.


Bemærk, at rejsen ikke må være påbegyndt før ansøgningsfristen.


Sådan vurderes din ansøgning

Det overordnede kriterium for tildelinger fra Statens Kunstfond er kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent.


Udvalget vil prioritere overraskende og tankevækkende ansøgninger, der udviser mod til at udforske, udfordre og udvikle arkitekturfaget, og som grundlæggende forholder sig til arkitekturens rolle i verden og dens betydning i hverdagen. I vurdering af de kunstneriske kvaliteter vil udvalget lægge særlig vægt på tre grundkriterier: mod, relevans og æstetisk forståelse.


  • Ved mod forstår udvalget en vilje til at udfordre, udforske og udvikle fagets substans og grænser på overraskende, nytænkende og tankevækkende måder.



  • Relevans forstår udvalget som en kritisk og etisk bevidsthed i forhold til faglige, miljø- eller samfundsmæssige spørgsmål og problemstillinger.



  • Æstetisk forståelse handler for udvalget om fremme af æstetiske erfaringer og erkendelser, og om en udviklet forståelse af fagets virkemidler.





Ved udvalgets prioritering af ansøgningerne vurderer udvalget først og fremmest den kunstneriske kvalitet. Da udvalgets midler imidlertid er begrænsede kan udvalget ikke imødekomme alle støtteværdige ansøgninger. Udvalget kan også vælge at tage hensyn til, hvor meget ansøgeren i øvrigt modtager eller har modtaget i støtte fra Statens Kunstfond. Dette skøn foretages for at sikre en nogenlunde rimelig fordeling af kunststøttemidlerne.


Ansøgninger fra grupper, der på deres rejse ønsker at udforske et givent emne og fordybe sig i en faglig, miljø- eller samfundsmæssig problemstilling, der overordnet set understøtter arkitekturens kunstneriske dimensioner, vil Udvalget desuden vægte højt.


Hvad skal ansøgningen indeholde?

Det tager ca. 15 min. at udfylde det elektroniske ansøgningsskema, når du har alle oplysninger klar på forhånd. Det er en god idé at have bilaget, gerne et samlet dokument fx i Word eller PDF-format, klar til vedhæftning. Det vedhæftede bilag må maks. fylde 15 MB i alt. Filer og filmapper må ikke zip-komprimeres.


Bilaget skal indeholde følgende oplysninger:


  • En motiveret ansøgning med oplysninger om de seneste års kunstneriske arbejde og en kort beskrivelse af, hvad der søges til - max 2 A4 sider (fil format: word eller pdf)
  • Et kort CV - max 2 A4 sider (fil format: word eller pdf)
  • Dokumentation for dit kunstneriske arbejde. Du kan eventuelt angive link til sekundært billedmateriale på dit website. Det er dit ansvar, at linket og websitet virker, og at siden er opdateret med relevante billeder - max 5 A4 sider (fil formater: word, pdf eller jpg)
  • Hvis du søger legat hos andre udvalg under Statens Kunstfond skal du også skrive dette.

  • Et udfyldt budgetskema







Vælger du at sende fysisk bilagsmateriale til udvalget, bliver materialet behandlet som sekundært bilag. Fysisk indsendt materiale destrueres umiddelbart efter behandlingen af ansøgningen.


Vedhæftede bilag må maks. fylde 15 MB i alt. Materiale, der overskrider de nævnte grænser, vil ikke indgå i bedømmelsen af ansøgningen.


CPR- eller CVR-nummer

Du kan søge på enten CPR- eller CVR-nummer, hvis du har en tegnestue. Bemærk, at de angivne oplysninger om CPR-/CVR-nummer, du indtaster i ansøgningsskemaet, bliver brugt ved udbetalingen af støtten og indberetning til SKAT. Dette er ikke muligt at ændre efterfølgende, så beslut dig for om du ønsker støtten udbetalt til dit CPR- eller CVR-nummer, inden du udfylder ansøgningsskemaet.


Udenlandske ansøgere skal i stedet for et CVR- eller CPR-nummer angive nummer 012345 og vedhæfte et udfyldt bankskema til ansøgningen.


Udbetaling

Vi udbetaler et evt. tilskud til den NemKonto, der er knyttet til dit CPR/CVR-nummer, som oplyst i ansøgningen. Undtagelse: Du kan få udbetalt dit tilskud til udenlandsk konto hvis du jf. SKATs definition er fraflyttet Danmark, se definitionen fra SKAT her.


Vi indberetter tilskuddet til SKAT. Der er ikke trukket skat af det udbetalte beløb.


Udbetalingen sker inden for tre uger, efter at du har modtaget svarbrevet.


Hvordan søger samarbejdende kunstnere om støtte

Er I flere personer/samarbejdspartnere, der vil søge om et rejselegat, som I vil dele mellem jer, skal hvert medlem af gruppen sende en elektronisk ansøgning, hvor alle ansøgere bliver nævnt. Ansøgningerne må gerne have identiske bilag. Hver ansøger skal søge om sin egen andel af rejsen.


NB* Hvis I er en tegnestue/firma der søger under samme CVR-nummer er det nok at sende en ansøgning, der skal dog fortsat indsendes oplysninger om samtlige deltagere på rejsen.


Vær opmærksom på følgende:
  • Ansøgningsfristen er kl. 23.59
  • Ansøgningen skal indeholde samtlige påkrævede bilag ved fristen (max. 15 MB)
  • Undgå "Pages" og "Zip" filer
  • Det er ansøgers eget ansvar at sikre at ansøgningen er komplet
  • Det ses af vedhæftningen i kvitteringsmailen, hvilke bilag der er vedhæftet ansøgningen
  • Er din ansøgning ukomplet skal en ny og komplet indsendes inden fristens udløb
  • Senest indsendte ansøgning bliver forelagt udvalget
  • Der kan ikke eftersendes bilag til en ansøgning
  • Ansøgninger bliver forelagt udvalget som de foreligger ved fristens udløb.


  • Vær opmærksom på at vi udbetaler tildelte midler, så tæt som muligt på den i ansøgningen anførte projektstartdato. Du bør derfor afstemme projektstartdatoen i forhold til det tidspunkt, hvor dine første udgifter i forbindelse med projektet falder.














Økonomi

Det ansøgte beløb afhængigt af rejsens destination og varighed. Du kan danne dig et indtryk af typiske beløbsstørrelser i listen Hvem har fået tilskud.


I budgetskemaet, som du skal udfylde og vedhæfte din ansøgning (se nedenfor), kan du se hvilke udgifter du kan søge om tilskud til. De angivne beløb i budgetskemaet er SKAT’s vejledende satser for skattefrie tilskud til dækning af udgifter til logi (205 kr. pr. dag) samt kost og småfornødenheder (477 kr. pr. dag).


Hvornår får du svar?

Du vil modtage et svar pr. mail med udvalgets beslutning senest tre måneder efter ansøgningsfristen.


Når du har indsendt ansøgningen

Når du har indsendt din elektroniske ansøgning, vil du umiddelbart efter modtage en kvitteringsmail.
Når ansøgningen er indsendt, kan der efterfølgende ikke ændres/rettes i eller indsendes materiale til ansøgningen. Du vil få besked om udvalgets afgørelse senest 3 måneder efter ansøgningsfristen. I løbet af denne periode bliver ansøgningerne klargjort til udvalg, udsendt, læst og behandlet. Hvis et eller flere medlemmer af udvalget har erklæret sig inhabile i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne, vil der blive gjort opmærksom på dette i brevet med afgørelsen, og Statens Kunstfonds bestyrelse vil blive orienteret om det. Svar på ansøgningen bliver udmeldt pr. mail, og tildelinger bliver offentliggjort samlet på www.kunst.dk.


Lovgrundlag


Afgørelser bliver truffet efter § 3, stk. 1, jf. stk. 2 og 3, i lov om Statens Kunstfonds virksomhed (lov nr. 458 af 8. maj 2013).


Hvem vurderer din ansøgning?

Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur har i perioden 2018-2021 følgende sammensætning:
Landskabsarkitekt Ellen Braae (formand)
Arkitekt Boris Broman Jensen
Arkitekt Jens Thomas Arnfred
Arkitekt Kathrin Susanna Gimmel
Arkitekt Mads Bjørn Hansen


Ansøgningsskema som PDF?

Her på siden laves alle ansøgningerne elektronisk, men mange har glæde af at printe en PDF til at orientere sig i kravene, inden de når til udfyldelsen af den egentlige ansøgning. Men husk, at du ikke kan udfylde skemaet i hånden og aflevere det fysisk eller analogt.



Se ansøgningsskemaet i sin fulde længde (kan ikke udfyldes)




Se opslaget her



Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00