Fra klinikker i Vesthimmerlands Kommune geografiske område skal der kunne ydes nedennævnte elementer af den lovbestemte vederlagsfrie børne- og ungdomstandpleje:
— regelmæssige undersøgelser,
— individuel forebyggelse, herunder mundhygiejneforløb forud/i forbindelse med tandregulering,
— tandbehandling inkl. kirurgi, undtaget herfra kirurgi i forbindelse med tandregulering,
— TMD undersøgelser/behandling, herunder skinner.
Ydelserne skal være i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer jfr. skrivelsen, omfanget og kravene til den kommunale og regionale tandpleje 2006 og med de nærmere retningslinjer, som fastsættes af Vesthimmerlands Kommune.