Udbud af knoglecement til skulder-, knæ- og hoftealloplastikker gennemføres af Amgros I/S på vegne af alle 5 regioner, idet Amgros er et interessentskab med de 5 regioner som interessenter. Udbuddet er opdelt i 3 delkontrakter:
Delkontrakt 1: Knoglecement til lukket system til alle regioner
Delkontrakt 2: Knoglecement til åbent system til Region Midtjylland og Region Syddanmark
Delkontrakt 3: Applikationsbeholder til knoglecement til åbent system til Region Midtjylland og Region Syddanmark.
For Delkontrakt 1 og 2 agter ordregiver — for hver kontrakt — at indgå aftale med de 2 tilbudsgivere, der afgiver de 2 bedste tilbud. For Delkontrakt 3 agter ordregiver at indgå aftale med den tilbudsgiver, der afgiver det bedste tilbud.
Cementpumper og cementpistoler skal stilles vederlagsfrit til rådighed af den primære leverandør på Delkontrakt 1 og 3, som nærmere beskrevet i udbudsbetingelserne.
Udover vareindkøb omfatter udbuddet også andre ydelser f.eks. krav om uddannelse.