Lolland Kommune indhenter tilbud
på personlig pleje og praktisk hjælp i henhold til servicelovens § 83 samt § 91, - fritvalgsordningen.
Servicelovens § 83a vedrørende rehabilitering, er
ligeledes omfattet af konkurrenceindhentningen.
Der ønskes at indgå aftale med én (1) leverandør. Ydelsen
er ikke begrænset til specifikke distrikter, men omfatter hele Lolland Kommune,
herunder også øerne.
Målet er at opnå en løsning med forsvarlig kvalitet og økonomi for såvel
kommunen som leverandøren. Ligeledes tilstræbes et godt og nært samarbejde med
løbende kommunikation og gensidig læring.
En nærmere beskrivelse af fremgangsmåden for tildeling af
kontrakten, fremgår af dokumentet ”Prækvalifikation og tildeling”. Beskrivelsen af opgaven er
beskrevet i dokumentet ”Kravspecifikation” samt især de vedlagte ”Kvalitetsstandarder for Lolland Kommune” hvoraf de politisk
vedtagne minimumsstandarder og - krav til kommunens hjemmepleje - fremgår.
Fuld implementering ønskes gennemført senest 1. juni 2016.
Lovgrundlag:
Den udbudte ydelse er omfattet af Bilag IIB, hvorfor
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004
(EU-Udbudsdirektivet) ikke finder anvendelse.
Lolland Kommune er endvidere på baggrund af en konkret vurdering af den
konkurrenceudsatte ydelse, nået frem til, at kontrakten ikke er omfattet af
”grænseoverskridende interesse”. Lolland Kommune er dog stadig underlagt de
almindelige forvaltningsretlige principper om saglig forvaltning, herunder
kravet om ligebehandling og forsvarlig økonomisk forvaltning.