Byudviklingspuljen er et tiltag fra byrådet, der skal støtte udarbejdelsen af byudviklingsprojekter i Skive by. Det kan være idéudvikling, projektforberedelse, udarbejdelse af projektmateriale og beskrivelser, foruden fundraising. Byrådet ønsker med puljen at støtte borgerinitiativer, der har behov for et egentligt projektgrundlag for at søge støtte hos fonde og puljer.
Hvem kan søge?
Enhver borger, gruppe, forening, organisation, netværk eller lignende kan søge om støtte til lokale projekter, der afvikles i Skive for borgere i Skive.
Administration af byudviklingspuljen
Byudviklingspuljen administreres af Skive Byudviklingsudvalg. Ved tilsagn om støtte, skal sagen tillige behandles af Økonomiudvalget.
Møder og frister
Byudviklingsudvalget behandler ansøgninger til byudviklingspuljen 4 gange årligt. Næste ansøgningsfrist er 15.8.2022.
Kontaktperson: Camilla Bang
Titel: Arkitekt
Telefon: 9915 3658
E-mail: caba@skivekommune.dk
Se opslaget her