NB! Bemærk at tilbudsfristen er ændret til 17-01-2021.
Tilgå supplerende oplysninger her
Baggrund for annoncering
1. Resume af projektet: IvDK – Iværksætterdanmark tilbyder kompetenceforløb til iværksættere med introduktion til alt det, der er godt at vide, når man starter en virksomhed. Projektet tilbyder tre typer af forløb: fagspecifikke kompetenceforløb, branche- og temaspecifikke forløb, samt mere dybdegående NextStep-forløb. Ambitionen er at skabe et fleksibelt tilbud til alle iværksættere i Danmark. Iværksætterdanmark skal så vidt mulig være tilgængeligt, hvor og hvornår det passer iværksætteren. Samtidigt arbejdes der med at blande forskellige læringsformer for at nå så varieret og bredt ud til målgruppen som muligt, så alle iværksættere, uanset erfaring og geografi oplever at kunne tilgå de samme muligheder.
2. Mål: I perioden august 2020 – september 2022 skal mindst 3.700 iværksættere deltage i et af Iværksætterdanmarks forløb.
3. Målgruppe: Iværksættere – dvs. personer som påtænker / er i gang med / har besluttet at starte virksomhed, og virksomheder som er opstartet (har en CVR-registrering), der ikke ligger tidligere end 31. august 2016. Målgruppen kan specificeres yderligere i forbindelse med et særligt forløb.
4. Erhvervshus Hovedstaden er opmærksom på at handle i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper om saglighed, økonomisk forsvarlig forvaltning, forbuddet mod varetagelse af uvedkommende hensyn, ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet. Erhvervshuset gennemfører denne annoncering for at leve op til EU’s krav om, at ydelsen er købt på ”markedsmæssige vilkår” og for at finde en samarbejdspartner, der kan løse denne specifikke opgave på den bedst mulige måde.
Opgaven:
Vi (EHHS) søger en samarbejdspartner, som kan afholde et workshopforløb om detailhandel. Detailhandlen er udfordret af internethandlen og dens mastodonter som Amazon og eBay, presser små butikker på omsætning og indtjening. På dette forløb skal de deltagende iværksættere, klædes ordentligt på til at modstå dette pres. Forløbet skal komme rundt om kunderejsen, da denne er afgørende for, hvordan kunderne vurderer deres oplevelse i butikken, og det er her man som forretningsdrivende kan adskille sig positivt fra konkurrenterne. De deltagende iværksættere skal altså gives indblik i, hvordan de kan arbejde med hele kunderejsen lige fra det øjeblik kunden stifter bekendtskab med forretningen, og indtil kunden forlader butikken. Derudover skal forløbet også komme rundt om forretningens økonomi, da økonomien er en vigtig forudsætning for enhver butik. Det er afgørende at have den rigtige prissætning, og priser på både indkøb og salg er essentielle og kan anvendes som et styringsværktøj i den daglige drift af forretningen. Ydermere skal forløbet komme rundt om markedsføring både online og offline. Med de digitale mediers opblomstring er markedsføring bestemt ikke blevet overflødiggjort - snarere tværtimod. Dog skal markedsføringen gentænkes og intensiveres i en ny kontekst. Samtidig skal den trykte markedsføring stadig tænkes ind som et supplement til online markedsføring. Slutteligt skal forløbet komme rundt om fremtidens trends inden for detailhandel, så de deltagende iværksættere får idéer til, hvordan de kan tilpasse deres forretning til fremtidens nye indkøbsvaner.
Forløbet kunne tage afsæt i følgende opbygning:
Aktivitet 1: Det gode værtskab (kunderejsen)
Butikkens værdier herunder kundeservice og betjening, indretning, personale, samarbejde med andre butikker, kvalitetssikring og omstillingsparathed.
Det visuelle herunder facade, skiltning, vinduesudstilling, belysning, prisskiltning i vindue, kundecirkulation, varerotation, kasseområde og webside.
Salg, kundeservice og after sales service herunder salgstræning, mersalg, prisfastsættelse, rabatter, kundeklub, gavekort, garantier, events og mærkedage, returvarer og udsalg.
Aktivitet 2: Økonomi
Introduktion til økonomi og budgettyper
Driftsøkonomi herunder omsætning, indtjening pr. varegruppe med henblik på sanering og optimering af varesortiment.
Kalkulation af fortjeneste og pris på varer.
Dækningsbidrag og dækningsgrad.
Personaleomkostninger (løn, pernsion etc.).
Lagerstyring - hvorfor og hvordan.
Regnskab og nøgletal.
Finansiering og ekstern kapital til udvikling.
Aktivitet 3: Markedsføring
Markedsføringsplan - hvordan og hvorfor.
Målsætninger og strategi.
Markedsføringsbudget.
Opsamling og brug af data.
Handlingsplan.
Digital markedsføringsplan herunder relevante kanaler, indhold til sociale medier, målrettet annoncering og webshop.
Målgruppe.
Aktivitet 4: Fremtidens trends for detailhandlen
Bæredygtighed og ansvalighed herunder byudvikling, miljøbelastning og menneskerettigheder.
Oplevelser i butikken herunder events, omrokeringer og temaer i butikken.
Den postmoderne forbruger herunder convenience, slow-culture og fritid.
Internationale trends fra detailhandlen
Gentænkning af detailhandel som følge af Covid-19.
Se det oprindelige udbud her