Assignment text
Ordregiver udbyder en kontrakt om udførelse af teknisk drift og administration af Lejerbos eksisterende SAP-platforme. Kontrakten skal ud over almindelig traditionel drift også indeholde de nødvendige ydelser og kompetencer, der gør at Lejerbo ikke behøver egen SAP-viden. Lejerbo ønsker dermed, at Leverandøren påtager sig det daglige ansvar for hele SAP-området. Lejerbo står i dag selv for håndtering af al infrastruktur til deres IT-miljø, herunder deres SAP-landskab. Dette ønskes ikke ændret. Der er således udelukkende tale om en overdragelse af ansvar og opgaver. Ingen systemer forventes at skulle flyttes eller migreres i forbindelse med indgåelse af en ny Kontrakt på området.