Udbuddet vedrører indkøb og levering af revisionsydelser og it-revision (i form af fx NSIS, NemID og RA) samt tilkøb af tilkøbsydelser til ordregiver.
Udbuddet omfatter en fast årlig hovedydelse på lovpligtige revisionsydelser og 25 timers rådgivning/sparring fra det revisionsteam, der afsættes til opgaven, it-revision samt en mulighed for tilkøb af tilkøbsydelser.
Den årlige hovedydelse består af:
- Del 1: Den lovpligtige revision, herunder finansiel-, juridisk-kritisk- og løbende forvaltningsrevision i henhold til den relevante lovgivning inkl. it-erklæringer og 25 timers rådgivning/ sparring fra det revisionsteam, der afsættes til opgaven.
- Del 2: It-revision (i form af fx NSIS, NemID og RA) til ordregivers it-afdeling.
Tilbudsgiver vil blive afregnet med et fast årligt honorar for henholdsvis del 1 hovedydelsen og del 2 hovedydelsen, jf. Bilag 3a – Tilbudsliste.
Herudover omfatter udbuddet ordregivers løbende behov for tilkøbsydelser. Disse afhænger af den konkrete opgave og honoreres i henhold til de af tilbudsgiver tilbudte timepriser for de forskellige medarbejdergrupper, jf. Bilag 3a – Tilbudsliste.
For nærmere beskrivelse af de udbudte ydelser, herunder de krav ydelserne skal opfylde, henvises til kravspecifikationen (Bilag 2) og tilbudslisten (Bilag 3), samt eventuelle rettelser og besvarelse af spørgsmål.
For nærmere beskrivelse af de udbudte ydelser, herunder de krav ydelserne skal opfylde, henvises udbudsbetingelserne inkl. bilag.