1. Baggrund for udbuddet.
Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Koncern-IT, udbyder support og udvikling af udvalgte
systemer til it-understøttelsen af Kriminalforsorgens forretning. De udbudte
ydelser vil skulle håndtere en samlet systemportefølje (herefter
Systemporteføljen, jf. nedenfor).
Support og udvikling samt
It-driften af Systemporteføljen varetages på tidspunktet for dette udbud af KMD
A/S.
Det er besluttet at genudbyde den
nuværende kontrakt for Systemporteføljen igennem to separate
konkurrenceudsættelser – dvs. helholdsvis support/udvikling og drift hver for sig.
Indeværende udbud omfatter således ikke drift.
Systemporteføljen består ved udbuddet af Kontrakten af nogle få
systemer til understøttelse af sagsbehandling inden for Kriminalforsorgens forretningsområde,
samt understøttelse af nødvendig informationsudveksling med øvrige myndigheder.
Der vil i kontraktperioden kunne tilføjes ny funktionalitet til systemerne i
Systemporteføljen, eksisterende systemer vil kunne fjernes fra
Systemporteføljen, og der vil kunne tilføjes systemer til Systemporteføljen
Systemporteføljens forretningsområde omfatter ved udbuddet af
Kontrakten følgende eksisterende systemer:
-
Klientsystemet,
som er det væsentligste fagsystem til understøttelse af straffuldbyrdelse og
straffesagskæden. Klientsystemet er et specialudviklet fagsystem, nøje
tilpasset til Kundens forhold og myndighedsudøvelse.
-
Integrationsplatformen,
som er en platform, der muliggør etablering af kommunikation mellem fagsystemer
indbyrdes og med eksterne ressourcer.
-
NemSMS, som
er en forretningsservice på Integrationsplatformen, der tilgår e-Boks’ NemSMS
funktionalitet og som aktuelt anvendes af Klientsystemet.
Der er parallelt med udbuddet af Kontrakten ved at blive udviklet
yderligere services (Datafølgeseddel, Digital Post samt integration til
Kriminalforsorgens beskæftigelsesregistreringssystem)
Klientsystemet er et modent
system udviklet over en 10 årig periode, hvor Integrationsplatformen og NemSMS
er nyere komponenter. Disse systemer, komponenter og services vil blive
detaljeret beskrevet i udbudsmaterialet. Klientsystemet er Kriminalforsorgens
primære fagsystem til understøttelse af opgaveløsningen og de forskellige
sagskomplekser i alle Kriminalforsorgens institutioner, og indeholder stærkt
personfølsomme data. Brugerorganisationen omfatter ca. 4.800 medarbejdere. Den
primære hjemmel som forvaltes er Straffuldbyrdelsesloven.
Klientsystemets samlede formål
er at sikre den fornødne registrering, og herunder dokumentere og opretholde
det fornødne beslutningsgrundlag, til at varetage denne forretningskritiske
opgave. Klientsystemet er herunder sags- og journalsystem for den samlede
behandling af alle klienter, dvs. indsatte i fængsler og arresthuse m.v. med
tilhørende og efterfølgende tilsyn, samt for personer som vurderes i forhold
til eventuel frihedsberøvelse.
Det bemærkes således, at den
primære anvendelse af Klientsystemet er som støtteværktøj til udmøntningen af
straf og tilsyn, og ikke primært traditionel sagsbehandling, som i det øvrige
danske forvaltningssystem. Sådan sagsbehandling er også en vigtig og
integreret del af Klientsystemet, men denne er i vidt omfang underlagt det
overordnede hensyn til udmøntningen af straf m.v
Leverandøren forventes at yde
løbende support og udvikling af Systemporteføljen, primært begrundet
i lovgivningsmæssige ændringer,
men Kunden kan ikke pt. nærmere præcisere omfanget. Omfanget af dette er
tilsvarende uvist på nuværende tidspunkt.
Teknologier
som Systemporteføljen er baseret på:
Teknologimæssigt er IT-systemerne i Systemporteføljen primært
udviklet på .NET, C#, WCF, Winforms, NHibernate samt REST og SOAP services.
Systemerne er endvidere baseret på NUnit, Microsoft Windows Server, Microsoft
IIS, Oracle DB og Microsoft SQL Server.
Systemintegrationer
som Systemporteføljen anvender:
Systemporteføljens eksterne
integrationer er aktuelt begrænset til udadgående integration til e-Boks’
NemSMS service. I 2016 er der planlagt eksterne integrationer med services hos
Rigspolitiet (både ind- og udadgående) samt til Strålfors Connect (udadgående)
til support af Digital Post og fjernprint (på sigt). Der er endvidere i 2016
planlagt integration til Kriminalforsorgens beskæftigelsesregistreringssystem. Da
der kan komme behov for informationsudveksling med øvrige myndigheder, kan
yderligere integrationer blive aktuelle i kontraktperioden.
2. Udbudte ydelser
Nærværende udbud omhandler en
rammekontrakt, der omfatter følgende hovedydelser:
A.
Support og
udvikling
Udvikling omfatter varetagelsen af de nødvendige opgaver, for at
videreføre opdaterede og sikre velfungerende systemer i Systemporteføljen,
herunder videreudvikling af de eksisterende systemer i Systemporteføljen samt udvikling
af nye systemer i tilknytning til den eksisterende Systemportefølje og i
relation til Kriminalforsorgens forretning. Ordregiver varetager selv 1. line
og i et vist omfang 2. line support. Leverandøren forventes at levere en supportfunktion,
som understøtter Kundens supportfunktion.
B.
Transition
Transition omfatter overtagelsen af opgaverne vedrørende support
og udvikling af Systemporteføljen fra den nuværende leverandør.
Rammekontrakten er ikke
eksklusiv. Ordregiver er under ingen omstændigheder forpligtet til at bestille vedligeholdelse
og udvikling hos leverandøren, men er alene berettiget hertil. Herudover er ordregiver
berettiget til at bestille udviklingsopgaver hos tredjemand.
Ud over
ovenstående ydelser i punkt A-B, vil leverandøren også skulle bistå med
tilknyttet rådgivning og konsulentydelser i forhold til Systemporteføljen samt
bistå med ophørsydelser i forbindelse med rammekontraktens ophør, herunder ved
ordregivers hjemtagelse af ydelserne eller overdragelse til en ny leverandør.
Ophørsydelser kan forventes at have en varighed ud over rammekontraktens ophør
i øvrigt.