Indkøbssamarbejdet Limfjord Vest udbyder herved diabetes hjælpemidler. Udbuddet vedrører levering til borgere i Morsø, Struer og Thisted kommuner.
Kontraktperioden vil være 1. januar 2013 til 31. december 2014 med option på 2 x 12 måneders forlængelse. Thisted kommune vil dog først have kontraktstart den 1. juni 2013.
Morsø, Struer og Thisted kommuner har i alt ca. 90.000 indbyggere.
Der er følgende antal borgere i alt i de tre kommuner med bevilling på diabetes hjælpemidler pr. 1. oktober 2012:
Insulinkrævende 1.237 og ikke-insulinkrævende 696
Herudover har kommunerne et depot med diabetes hjælpemidler til borgere, som ikke selv er i stand til at måle blodsukker m.v.
Diabetes hjælpemidler ydes til borgerne i henhold til Servicelovens § 112, og der er frit valg på området, hvilket betyder, at ordregiver ikke kan garantere salg til alle borgere med bevilling.