Opgaven består i hovedprojektering og anlæg af Stændertorvet i Roskilde i Totalentreprise. Der foreligger projektforslag. Arealet er på 10.000 m2.
Torvet skal anlægges i 3 etaper: 2013, 2014 og 2015. Torvets funktioner (torvedage, trafik, parkering) skal fortsætte under anlægsarbejdet. Der er tale om et torv i en middelalderlig bykerne med deraf følgende besværlige trafik- og adgangsforhold.
Udbuddet genneføres som en totalentreprise under EU´s tærskelværdi.
Roskilde Kommune ønsker at begrænse antallet af ansøgere der bliver prækvalificeret til maksimalt 7. Der ønskes ansøgninger fra hold bestående af ingeniørfirma, arkitektfirma og entreprenør. Arkitektydelsen omfatter projektering af en overdækning til busholdepladsen. Roskilde Kommune leverer landskabsarkitektydelser. Hvis kommunen modtager ansøgninger fra mere end 7 egnede ansøgere, vil antallet og kvaliteten af relevante referencer blive det afgørende moment for sorteringen af egnede ansøgere, dernæst vil antal ansatte og deres uddannelsesniveau være afgørende.
Der gøres endvidere opmærksom på, at granitleverancen forventes at blive en bygherreleverance.
Ansøgere skal være opmærksomme på, at ordregiver ved dette udbud vil stille krav om overholdelse af en social klausul. Den vindende tilbudsgiver forpligter sig til at modtage minimum én virksomhedspraktikant hvert år kontrakten løber. Virksomhedspraktikanterne vil blive anvist i nærmere samarbejde med Veje og grønne Områder i Roskilde Kommune og Jobcenter Roskilde.
Datoer:
Publiceringsdato: 6. november 2012
Prækvalifikationsanmodningsfrist: 23. november 2012
Meddelelse om udvælgelse af tilbudsgivere: 29. november 2012
Udsendelse af udbudsmateriale: 10. december 2012
Tilbudsfrist: 14. januar 2013
Meddelelse om tildeling: 17. januar 2013
Stand still periode slut: 28. januar 2013
Kontrakt: 29. januar 2013
Vedståelsesfrist: 22. februar 2013
Tildelingskriterier: Laveste pris