Vejen Kommune udbyder et erhvervsareal til salg på Energivej i Holsted med facade til motorvejen. Erhvervsarealet er beliggende på matr.nr. 5r, Nr. Holsted by, Holsted. Det samlede areal udgør ca. 25.570 m². Arealet må ikke udstykkes i grunde, der er mindre end 2.000 m².
Erhvervsarealet er omfattet af lokalplan nr. 336, der udlægger området til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.
Mindsteprisen for erhvervsarealet er fastsat til kr. 76,00 pr. m² eksklusiv moms.
Mindsteprisen er eksklusiv tilslutningsbidrag til de respektive forsyningsselskaber.
Overtagelsesdagen er fastsat til den 1. april 2023.
Bebyggelse på arealet skal være påbegyndt senest 2 år efter overtagelsen.
Erhvervsarealet udbydes til salg efter reglerne om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme, Indenrigs- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021.
Købstilbud skal afgives på tilbudsblanketten i udbudsmaterialet
Det ønskede areal skal være angivet på den disponeringsplan, der indgår i udbudsmaterialet. Der skal medsendes en kort projektbeskrivelse, der indeholder oplysning om ejendommens fremtidige anvendelse herunder byggeriets omfang.
Købstilbuddet, disponeringsplanen og projektbeskrivelsen skal være Vejen Kommune, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen i hænde senest den 27. marts 2023 kl. 12.00. Købstilbud sendt pr. e-mail accepteres ikke.
Vejen Kommune forbeholder sig ret til at vælge frit mellem de indkomne tilbud og eventuelt forkaste dem alle.
Vejen Kommune forbeholder sig ret til eventuelt at foretage mindre justeringer af den ønskede placering af arealet i samråd med budgiver for at sikre den optimale udnyttelse af det samlede erhvervsareal.
Se udbuddet her