Tildelingsinformasjon
Ordregiver udbyder en rammeaftale med én leverandør om levering af facilityydelser. Rammeaftalen er målrettet Ordregivers aktiviteter inden for transmission og kan alene anvendes af denne del af Ordregivers organisation.
Ydelserne består i at stille kvalificeret personale til rådighed med henblik på rengøring og vedligeholdelse af Ordregivers anlæg på det af Ordregiver krævede niveau og omfang.
Arbejdet ledes af Ordregiver og omfatter såvel planlagte som spontant opståede opgaver af enhver art i relation til rengøring og vedligeholdelse af Ordregivers anlæg.
Tilbudsgiver skal desuden kunne stille erfarent personale til rådighed for andre praktiske ad hoc-opgaver af mindre omfang primært på Ordregivers hovedkontor Roskildevej 175, 2620 Albertslund, som f.eks. opsætning af whiteboards, ophængning af knager, flytning af møbler og andet inventar i forbindelse med kontorflytning og lignende. Ad hoc-opgaver kan kun igangsættes efter aftale med Ordregiver.