Styrelsen for It- og læring ønsker at gennemføre udbud af opgaver relateret til vedligehold og udvikling af Undervisningsministeriets statistikdatavarehus. For at understøtte dataudvikling i Undervisningsministeriet omfatter kontrakten også ydelser vedr. dataarkitektur og datagovernance. Styrelsen ønsker at indgå en 4-årig rammekontrakt om bistand på disse områder.
Opgaverne angår vedligehold og udvikling af Undervisningsministeriets datavarehus, som er udviklet siden 2013, og som løbende videreudvikles og udvides med nye uddannelses- og dataområder. Datavarehuset rummer i dag statistiske data vedrørende dagtilbud, grundskolen, forberedende grunduddannelser, de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser samt voksen- og efteruddannelse. Datavarehuset er udviklet med fokus på grundlæggende statistiske data om elevernes baggrund, forløb, resultater og overgange i uddannelsessystemet. Datavarehuset anvendes af ministeriets ansatte, af institutioner og offentligheden. Datavarehuset kan tilgås via
www.uddannelsesstatistik.dk Datavarehuset er opbygget i Microsofts DVH og BI værktøjer dvs. der anvendes SQL Server, Sharepoint, SSIS og SSAS. Herudover bruges Targit til Dashbords.
For at understøtte dataudvikling i Undervisningsministeriet omfatter kontrakten også ydelser vedr. dataarkitektur og datagovernance.