Københavns Kommune udbyder hermed salg af en række brugte genstande og materialer, der bliver afleveret til genbrug i Sydhavn Genbrugscenter.
Salget sker i større mængder og som engrossalg. Der er derfor ikke mulighed for at købe fx enkelte stykker tøj, brædder mv.
De kategorier der kan bydes på er:
1) Porcelæn, vaser og keramik
2) Glas (blandt andet vin- og vandglas, ølglas)
3) Krukker og urtepotter
4) Rammer, spejle, billeder, malerier, tryk, print og fotografi
5) Sofaborde (op til 100 L x 50 B cm) i finer og massivt træ.
6) Spisebordsstole
7) Sportsudstyr
Deadline og kontaktperson
Interesserede købere skal sende bindende tilbud til projektleder for Sydhavn Genbrugscenter Kristoffer Carr-Saunders på
jh69@kk.dk senest den 30. oktober 2019 kl. 11.30.
Højestbydende vil modtage besked senest den 1. december 2019.
Tilbud skal indeholde følgende
- Nummer og titel på den affaldstype der bydes på (fx ”1) Porcelæn, vaser og keramik”)
- Den kilopris køberen tilbyder at betale for den pågældende affaldsstrøm (f.eks. 10 kr. pr. kilo). Der bliver lagt moms på derefter.
- Den periode køberen ønsker, at aftalen skal vare (mindst 30 dage, maksimalt 150 dage).
- Køberens navn og adresse.
Tilbud kan indeholde
- Begrænsning i de samlede mængder, køberen samlet ønsker at aftage (det kan være, at en køber ønsker at købe fx op til 500 kg af den pågældende type genstande / materialer).
- Beskrivelse af hvorledes affaldsstrømmen bliver genbrugt samt beskrivelse af køberens cirkulære forretningsmodel.
Kriterier for vurdering af tilbud
- Den interesserede køber, der byder den højeste pris, vil vinde retten til den pågældende affaldsstrøm.
Købsbetingelser
- Køberen vil være forpligtet til at betale for affaldsstrømmen, og vil ikke have mulighed for at sortere i de genstande og materialer, der er blevet sorteret fra af personalet i Sydhavn Genbrugscenter (udover emner der er blevet fejlsorteret, f.eks. hvis der er sportsudstyr blandet i porcelæn, vaser og keramik). Interesserede købere bør tage højde for dette i den pris, de afgiver.
- Alle genstande og materialer afleveret til genbrug af borgere og virksomheder er brugte. Der gælder normale handelsbetingelser.
- Køberen skal afhente sine genstande / materialer mindst en gang om ugen i Sydhavn Genbrugscenter (alle hverdage mellem kl. 10 og 13) for at undgå, at lageret bliver overfyldt.
- Københavns Kommune kan vælge at supplere med genstande og materialer, der er blevet afleveret til genbrug på kommunens øvrige genbrugsstationer.
Spørgsmål og yderligere affaldsstrømme
- Spørgsmål til udbuddet i øvrigt kan også rettes til projektleder for Sydhavn Genbrugscenter, Kristoffer Carr-Saunders, jh69@kk.dk, 2374 7146.
Se udbuddet her