Udskiftning af 3 eksisterende tørre-tumblere med 3 nye N-gastumblere til eksisterende Vaskegade nr. 2. Kapacitet/volumen på nye tumblere skal modsvare de eksisterende dvs. både mulighed for enkelt/dobbelt batch fra vaskegaden.
Opgaven omfatter udbaksning af eksisterende tumblere, bortskaffelse af de eksisterende tumblere, 3 nye N-gastumblere og intern installation og indkøring af disse. De nye tumblere forventes opsat på eksisterende mezzanin. Leverandøren skal sikre at denne opstilling er sikkerhedsmæssig forsvarlig.
Alle eksterne installationer af såvel el, luft, gas og gasprojekt udføres af udbyder.
Tilbud på alternativ opstilling modtages, under forudsætning at det kan indpasses i det eksisterende anlæg.
Der kan dermed gives 2 tilbud på alternative opstillinger.
Det understreges at opgaven omfatter installation og tilpasning til det eksisterende anlæg, herunder den nødvendige styring.
Det er leverandørens opgave at sikre at installationen overholder gældende love og direktiver.
Udskiftningen skal foregå i tidsrummet mellem fredag kl. 14.00 og mandag kl. 6.00 efter nærmere aftale. Hvis der er behov for opgaveudførsel på hverdage, må dette alt andet lige påregnes at skulle udføres således at vaskeriet kan producere på den øvrige maskinpark i tidsrummet fra kl. 5.00 til kl. 18.00.
Nærmere aftale for besigtigelse af eksisterende anlæg aftales ved direkte henvendelse til udbyder.
Som option ønskes tilbudsgivers pris på køb af eksisterende tumblere.
Endvidere ønskes der mulighed for at til- eller fravælge særlige funktioner, herunder:
•Sprinkler – såfremt disse ikke er en del af sikkerhedsgodkendelsen.
•Nedkøling – for bedre arbejdsmiljø og skånsom tekstilhåndtering.
•Restfugtighedsstyring – indeholdende detaljeret beskrivelse af funktionalitet.
•Ekstra varme/lydisolering – for bedre arbejdsmiljø og minimering af energiforbrug.