Kulturministeriets departement udbyder hermed kantinedrift på adressen:
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K.
Udbuddet gennemføres i henhold til LBK nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven) som et udbud med forhandling.
1) Kortfattet beskrivelse af forpagtningsaftalen:
Kulturministeriets Departement udbyder hermed driften af kantinen på Departements domicil på Nybrogade 2, 1203 København K.
Opgaven omfatter drift af personalekantinen og mødeforplejning mv. til husets brugere. Antal daglige brugere: Daglig ca. 80 frokostgæster samt årlige mødeforplejninger til ca. 1600-1700 møder.
Prækvalificerede tilbudsgivere vil i forbindelse med tilbudsafgivelsen skulle beskrive/dokumentere at være i stand til at sikre en høj brugertilfredshed, trivsel, koncept for mødeforplejning, madkvalitet, økologi, sundhed m.v.
Økologi er et væsentligt konkurrenceparameter i udbuddet, hvorfor det er vigtigt, at interesserede leverandører har erfaring med økologi.
I forbindelse med indgåelse af kontrakt vil der være virksomhedsoverdragelse i henhold til ”Bekendtgørelse af lov om lønmodtagers retsstilling ved virksomheds-overdragelse” (LBK nr. 710 af 20/08/2002).
Kulturministeriets Departement afgiver ikke kontrolbud.
Ansøgning om deltagelse afleveres i 2 eksemplarer og mærkes ”prækvalifikation kantinedrift – DEP”. Ansøgninger afleveres på adressen:
Kulturministeriets departement
Nybrogade 2
1203 Købenkavn K.
2) Øvrige betingelser:
Kontraktperioden er d. 1. januar 2013 til og med d. 31. december 2017. Kulturministeriets departement har option på forlængelse i år 4 og 5 af kontraktens løbetid.
Ordregiver er i medfør af ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at tjenesteyder og eventuelle underleverandører tilsikrer arbejdere løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der i henhold til en gældende kollektiv over-enskomst, voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter gælder for arbejde af samme art inden for vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres.
Forhandling: Efter afgivelse af tilbud inviteres prækvalificerede tilbudsgivere til en forhandlingsrunde.