Lai saņemtu informāciju par iepirkumiem e-pastā, piesakieties, spiežot uz "Saņemt iepirkumu informāciju" lapas lejasdaļā!
Udbuddet vedrører indkøb og levering af trykkeri- og DTP- ydelser til Jysk Fællesindkøb. Høringsmaterialet består af udkast til udbudsmateriale samt tilhørende bilag. Vi indbyder alle potentielle leverandører til at gennemgå det foreløbige materiale og fremsende høringssvar med kommentarer om fundne uhensigtsmæssigheder samt forslag til ændringer/forbedringer. Høringssvar bedes udfyldes i vedlagte ”Høringssvar” og henvise til dokument og afsnit, som kommentaren vedrører. Det skal understreges, at der er tale om foreløbigt materiale inkl. bilag, der alene foreligger i udkast, og således ikke er færdigt. I bedes særligt være opmærksomme på rammeaftalens pkt. 7.2 Prisregulering og kravspecifikationens pkt. 28 i forhold til krav til køretøjer. Vi vil gerne have en tilkendegivelse om indekset er relevant at anvende til prisregulering af denne rammeaftale og om I kan efterkomme krav til køretøjer. Alle indkomne høringssvar vil blive behandlet af ordregiver, der vil vurdere hvorvidt høringssvarene giver anledning til ændring. Bilag 3 Tilbudsliste og bilag 6 Test opgave indgår ikke i høringen. I bedes venligst sende jeres høringssvar via Mercell, senest torsdag den 27. juni 2024 kl. 14. Høringssvar vil ikke blive offentliggjort. Høringsparter får ikke svar på eventuelle spørgsmål, hverken under eller efter høringen.