Naturstyrelsen udbyder forpagtning af græsningsarealet ”Vester Palsgård” ved Skovmuseet i Palsgård Skov
Udbud af forpagtning af græsningsarealet ”Vester Palsgård” på 12,5 ha med tilbudsfrist onsdag d. 5 maj 2021, kl. 12.00
1. Beskrivelse af forpagtningen
Forpagtningen omfatter et græsningsareal på 12,5 ha omkranset af gammel bøgeskov. Dele af arealet er tidligere græsset af kreaturer, andre dele består af tidligere landbrugsjord der nu skal indgå i græsningsarealet.
For forpagtningen gælder følgende:
- Arealet skal afgræsses med kvæg og/eller heste med naturplejende egenskaber.
- Der ønskes en lang græsningssæson med et lavt græsningstryk og at dyrene går på arealet så længe som vejret tillader det.
- Markblok nr.: 525206-31, 525206-32, 525206-34, 525206-43
- HNV-værdi: 0-3
- Der er el-hegn samt vandforsyning. Den nye del af arealet er endnu ikke hegnet (se kort bilag), men den nuværende hegning kan tages i brug straks og kan udvides når det resterende hegn er sat op (sommeren 2021).
- Opmærksomheden henledes på, at Naturstyrelsens arealforvaltning tager udgangspunkt i at arealerne plejes med stor hensyntagen til de landskabelige, natur- og miljømæssige forhold, se ”Naturmål”, bilag 4.
- Der må ikke udbringes nogen former for gødning på arealerne, ligesom kemiske bekæmpelsesmidler ikke må anvendes.
- Kontrakten løber i fem år, fra 13. maj 2021 til 31. december 2025, med mulighed for fem års forlængelse.
2. Afgivelse af tilbud
Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning for ovenstående arealer på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 3. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 5.
Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal både være prisen årligt pr. ha i DKK ekskl. moms og den samlede årlige pris ekskl. moms for det udbudte areal.
Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret.
På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.
Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk.
Tilbudsblanketten skal sendes til:
Naturstyrelsen Søhøjlandet
Mail: shl@nst.dk
Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg.
Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud på forpagtning af Vester Palsgård og med ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”.
3. Frist for afgivelse af tilbud
Du skal sende tilbudsblanketten, så den er modtaget i Naturstyrelsen på mailadresse: shl@nst.dk eller pr. post på: Naturstyrelsen Søhøjlandet, Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg senest onsdag d. 05/05/2021 kl 12.00
Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.
Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse.
De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.
4. Forbehold
Hvis du i dit tilbud har taget væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, kan det medføre, at Naturstyrelsen ikke tager dit tilbud i betragtning. Grundlæggende elementer kan eksempelvis være forbehold vedr. pris, tidsfrister mm. Naturstyrelsen er dog berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter.
Du skal underskrive tro- og loveerklæringen jf. bilag 6,og indsende den sammen med din tilbudsblanket.
Hvis du ikke skriver under på erklæringen, eller du er dømt for grovere overtrædelser af dyreværnsloven, og overtrædelsen efter et konkret skøn kan vurderes at have relevans for din varetagelse af den udbudte kontrakt, så kan Naturstyrelsen afvise dit tilbud. Det samme gælder, hvis Naturstyrelsen er vidende om, at du tidligere har misligholdt en forpagtnings- eller græsningskontrakt med Naturstyrelsen.
5. Vurdering af tilbud
Naturstyrelsen vælger at indgå en aftale med den, der giver det højeste tilbud.
6. Kontraktgrundlag
Der indgås aftale om forpagtningen/græsningen på baggrund af kontraktudkastet, jf. bilag 3.
7. Annullation
Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at annullere det samlede udbud, eller udbuddet for de enkelte delarealer indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, såfremt der foreligger en ikke-usaglig begrundelse herfor.
8. Tidsplan
Offentliggørelse af udbudsmateriale: 22.04.2021
Frist for modtagelse af tilbud: 05.05.2021, kl. 12.00
Forventet ordretildeling: 10.05.2021
Forventet kontraktindgåelse: Uge 19
Kontrakten træder i kraft: 17.05.2021
9. Spørgsmål og rettelser
Hvis du har spørgsmål eller forslag til rettelser til udbudsmaterialet, kan du kontakte ordregiver som anført øverst i annoncen.
Kontaktperson: Ditte Barild
Mail: dgrba@nst.dk
Telefonnummer: 51439930
Se udbuddet hér