Udbudsmaterialet kan rekvireres ved henvendelse til udbudskonsulent Sara Bang-Hansen på mail saba3@toender.dk
Generel beskrivelse af udbuddet:
Udbuddet vedrører tilbud på tandproteser og tilhørende ydelser, som det fremgår af tilbudslisten (bilag 1).
Der ønskes tilbud på tandproteser med tilhørende ydelser m.m. til borgere i Tønder Kommune, som kan få ydelser iht. Lov om førtidspension, Lovbekendtgørelse 2016-10-13 nr. 1239 med seneste ændringer, om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Tilbudsgiver forpligter sig således til at levere ydelser til en aftalt pris, til alle tilskudsberettigede borgere i kommunen. Der kan således ydes udvidet helbredstillæg til betaling af pensionistens egen udgift til tandproteser med tilhørende ydelser. Tilbudsgiver skal dog være opmærksom på, at der vil være større eller mindre volumen i kontraktperioden, idet det skal bemærkes, at borgerne jævnfør Lov om socialpension, Lovbekendtgørelse 2016-10-13nr. 1240 med seneste ændringer om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. frit kan vælge en anden leverandør, end den af Tønder Kommune valgte.
Opgavens omfang:
Den samlede volumen for udbuddet udgør på årsbasis ca. 850.000kr. inkl. moms. Leverancens omfang bestemmes afde ordrer, som kommunens borgere løbende afgiver,efter godkendt bevilling fra udbyder. Borgere der har behov for produkter omfattet af udbuddet, har ret til, i henhold til fritvalgsordningen, at disponere til anden side. Det oplyste estimat på årsbasis kan variere meget og er derfor ikke bindende for udbyder.
Kontraktperiode og optioner:
Udbyder ønsker at indgå en 3-årig kontrakt, med option på forlængelse i op til 1x 12 måneder. Udnyttelse af option sker i givet fald på uændrede kontraktvilkår. Meddelelse herom skal gives til kontrakthaver senest 3 måneder før kontraktens udløb. Kontrakten er uopsigelig for begge parter indtil d. 31.12.2021, herefter kan kontrakten opsiges med 3 måneders varsel fra ordregivers side. Kontrakten forudsættes at træde i kraft den 1.1.2021.
Tilbudsform:
Kontrakten indgås på baggrund af tilbudsindhentning under light regimet. Valg af leverandør er ikke afsluttet, før kontrakten er underskrevet af begge parter.
Formkrav:
Det er vigtigt, at tilbudsgiver forholder sig til alle punkter i udbudsmaterialet, da vurderingen vil blive foretaget på grundlag af dette. Evt. manglende oplysninger vil ikke blive indhentet, medmindre der er tale om supplerende oplysninger. Tilbudslisten (bilag 1) skal i uændret form benyttes,i forbindelse med tilbudsafgivningen. Alle forhold i udbudsmaterialet skal være indregnet i tilbuddet. Priser afgives inkl. moms.
Sprog:
Tilbud samt al kommunikation i udbuds-og kontraktperioden skal være på dansk.
Ejendomsret:
Tilbudsmaterialet med tilhørende bilag betragtes som udbyders ejendom og vil ikke blive returneret eller udleveret. Der ydes ikke godtgørelse for afgivelse af tilbud eller for udarbejdelse af tilbudsmateriale.
Spørgsmål til udbudsmaterialet:
Alle henvendelser og spørgsmål vedrørende udbuddet, skal ske skriftlige og fremsendes via mail til : udbudskonsulent Sara Bang-Hansen, E-mail:saba3@toender.dk og i emnefeltet anføres: "Spørgsmål -tandproteser” Spørgsmål skal være i udbyders hænder senest den 4.9.2020 kl. 10.00. Spørgsmål fremsendt inden ovenstående tidsfrist kan påregnes besvaret. Spørgsmål der fremsendes efter denne frist, vil blive besvaret, hvis det er muligt at besvare dem senest 6 dage inden tilbudsfristen. Alle spørgsmål og besvarelser vil i anonymiseret form, blive tilsendt alle pr. mail, som har fået udleveret udbudsmaterialet.
Tildelingskriterium:
Kontrakten vil blive tildelt den tilbudsgiver, der afgiver den laveste pris for udbyder. Ved bedømmelsen af prisen, vil der blive lagt vægt på de af tilbudsgiver oplyste priser i tilbudslisten (bilag 1). Der er ud for hver vare/ydelse på tilbudslisten sat en vægtning,for hvor meget den tilbudte pris på den enkelte vare/ydelse vægter i forhold til tildelingskriteriet ”den laveste pris”. Når vægtning af tilbudspriserne er foretaget, vil de vægtede tilbudspriser blive summet op til en total, hvor laveste total vil være lig med det tilbud med den laveste pris for udbyder. Tilbuddet skal afgives i danske kr. inkl. momsog alle øvrige afgifter. Når den endelige afgørelse foreligger, vil alle tilbudsgivere skriftligt blive underrettet om tildelingsbeslutningen.
Se udbuddet her