I henhold til rammekontrakt samt
det etablerede dynamiske indkøbssystem vedrørende levering af Udendørs Lege-, fitness- og
aktivitetsudstyr til Svendborg Kommune inviteres I hermed til, at byde på
levering af legepladsudstyr i forbindelse med modernisering af legepladsen på
Vestre Skole i Svendborg Kommune.
Opgaven udbydes i miniudbud blandt de optagede leverandører i indkøbssystemet og i henhold til rammekontraktens delaftale 1 - totalentreprise.
Opgaven
har et fast budget på 330.000 kr. ekskl. moms og udbydes som en omvendt
licitation. Det vil sige, at der ikke konkurreres på tilbudte priser, men
derimod på hvor mange områder, som tilbudsgiverne kan tilbyde uden at overskride
budgettet.
Alle Obligatoriske
områder (dvs. 1-9) SKAL tilbydes. Her udover skal der indenfor budgettet tilbydes
så mange som muligt af de supplerende områder (dvs. 10-14). Det skal tydeligt
fremgå af tilbuddet hvilke supplerende områder, der er omfattet af tilbuddet.